Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308 Søren
Kierkegaard
Skrifter paa mange Punkter er Uforstaaelige uden
de Vink, som Dagbøgerne giver, ja hvis opdigtede
Forfattere «skrive for at misforstaaes» (Om Begrebet
Angest, 12 Note). Naar jeg da med Omhu paaviser
det personlige Element i disse Skrifter, da er
det visselig hverken af Nysgerrighed eller for at
tilfredsstille Nysgerrighed, men fordi man maa være
trængt ind til dette dybest liggende Punkt for at
forstaa alle disse Skrifter som Ud-straalinger fra
et Midtpunkt. Det er først, naar man er naaet til den
skabende Formel, at man - som i Matematiken - begriber
alle disse forskellige Konstruktioner. Og som man i
Naturvidenskaben viser, hvorledes de tilsyneladende
forskelligste organiske Former som Fisk, Fugl, Hund,
Menneske lader sig føre tilbage til en og samme
Grundform for Fosterdannelsen, saaledes har det sin
Interesse hos en stor Forfatter som Kierkegaard at
forfølge, hvorledes det er et og samme Grundæmne, der
varieres gennem betydelige Partier af Enten-Eller,
gennem Gentagelsen,, Stadierne, Frygt og Bæven
saaledes, at det, som paa det første Stadium er Don
Juan og Elvira, i sidste Stadium er forvandlet til
Abraham og Isak uden derfor at være blevet omdannet
anderledes end rent formelt.
Kierkegaard efterlod sig som bekendt ikke blot
et kolossalt og ikke let overskueligt literært
Mindesmærke, men desuden en arkitektonisk Plan til
den hele vidtstrakte Bygning, ved Hjælp af hvilken
enhver af dens Enkeltheder lod sig indordne paa sin
Plads. Det Spørgsmaal ligger nær, om Planen virkelig
har eksisteret forud for Bygningen; dette andet er
endnu ikke blevet opkastet, om Planen virkelig stemmer
med Bygningen?
Begge disse Spørgsmaal maa, stillede saa skarpt,
ubetinget besvares med Nej, skønt Kierkegaard sikkert
meget hurtigt efter at have skreyet Enten-Eller
er bleven klar over sin Hensigt og sit Maal som
Forfatter og har lagt sin Plan. Det for Kritikeren
Fængslende er imidlertid ikke den nøgne Plan, men
den Udviklings Natur, der leder Kierkegaard fra den
ene Tanke og det ene Værk til det andet. Jeg søger
da ikke saa meget at oplyse den logiske Idé, Værket
efter Forfatterens Mening slutter sig sammen om, eller
den religiøse Idé, i hvis Tjeneste det skal staa,
som Værkets oprindelige, grundlæggende Bestanddele.
Det forekommer mig derfor heller ikke særdeles
lærerigt at undersøge, hvorvidt de forskellige
æstetiske Arbejder - hvis Berettigelse Kierkegaard
selv kun formaar at hævde ved at kalde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
