Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314 Søren
Kierkegaard
ham fordrer, han skal ofre ham sin Søn, eller som
han i sit bibelske Sprog vilde udtrykke det: lad
Gud i Drømme aabenbare sig for ham, tale til ham og
fordre, at han skal ofre Sønnen. Sæt endvidere at
han skønt modstræbende besluttede at følge Budet,
skærpede en Kniv for at skære Halsen over paa sit
Barn, opstablede "Ved til at brænde det døde Legeme
til Guds Ære, og sæt hans Hensigt blev opdaget i
rette Tid, og han ført i Varetægtsarrest. Hvorledes
tror man vel, at Dommen over ham vilde lyde? Først
Dommernes Dom? Ja det er vel lidet tvivlsomt, at han
fik Valget mellem Sindssygeanstalten og Tugthuset
Saa den offenlige Menings, Damernes, Grosserernes,
Gejstlighedens Dom? Jeg tænker, at Damerne vilde
sige: Gud hvor skrækkeligt! og Grossererne: Han er
jo gal! og Gejstligheden: Det er uheldigt og meget
at beklage! og derpaa vilde de næste Søndag i Kirken
paany beundre Abraham og om Mandagen paany fortabe
sig i Veklager og Fordømmelsesdomme og daarlige
Vittigheder over Fritænkere og Fritænkeri.
Historien om Abraham er en af de flere gamle skønne
Legender, i hvilke Menneskeslægten paa sin Vandring
gennem Historien har nedlagt sin Erindring om
Overgangen fra de ældste Tiders Menneskeofringer
til Dyreofre; men er det redeligt, er det .sundt,
er det sædeligt, at prise Abraham som det store
sædelige Mønster for Slægten og som Troens Fader,
naar man dog blot vil bruge ham til at udskamme en
lidenskabsløs Samtid og til at stille sine egne indre
Erfaringer i et elektrisk Lys?
En Tvivl er vel tilladt*).
*) Det er den ovenstaaende Udvikling og Kritik
af Kierkegaards Frygt og Bæven, som det norske
akademiske Kollegium i den Meddelelse, der tilsendtes
Bladene for at forsvare min Udespærring fra
Ghristiania-Universitet i December 1876, tillod sig
(paa Grundlag af et tilfældigt svensk Avisreferat)
at betegne som «en meget forargelig Behandling af en
af de vigtigste og vakreste bibelske Fortællingers
Hvad som heri er mest betegnende, det er det ærede
ortodokse Kollegiums Anvendelse af Ordet «vakker»
(smuk) ved denne Leilighed. Man kunde ikke faa
et bedre Vidnesbyrd om den moderne Ortodoksis
skønskrantende Holdningsløshed end dette. Med hvad
Ret Kollegiet overfor det inspirerede Guds Ord vover
at sondre mellem vigtige og uvigtige Fortællinger,
var det allerede værd at erfare. Men fremfor Alt maa
man vel spørge, med hvad Ret det under-staar sig til
at anlægge denne æstetiske Maalestok paa det Hellige,
med hvad Ret det vover at tale om «vakrere» og «mindre
vakre* Frugter af den guddommelige Inspiration,
og give det Skin af, at Forargelsen steg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
