Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard
317
sværmerisk Begejstring i hans Tanke. Men Lyrik
og sværmerisk Begejstring, saa herlige Ting de er
i og for sig, og som Drivkræfter bag Tankelivet,
saa er de dog Betændelse for Tanken. Tanken selv er
kold, naar den er sund, som Følelsen er varm, naar
den er naturlig; men det er slemt, naar der gaar
Inflammation i Tanken. Den Ild, som driver Værket,
bliver faretruende, naar den finder Vej til Værket
selv, og det samme gælder om Begejstringens Ild. Der
udviklede sig i Kierkegaards Tanke Selvmorderanlæg
og Selvmorderdrifter; den opsøgte de højeste Steder
for at styrte sig ned.
En Tanke, i hvilken der er gaaet Lyrik og Begejstring,
den har en Betændelsens Glød, et guddommeligt Raseri,
en Ild, et Sving, en Flugt, et Kast «snart ned i
Afgrunden, snart op over Stjernerne», som ingen
anden menneskelig Tanke har. Men den er ikke det
Instrument, hvormed den højeste Sandhed kan gribes;
den er kun det Redskab, hvormed Aanden omfatter
et ufor-staaet Paradoks. Den har udspilt sin Rolle
i Verdenshistorien; thi Paradokset kan vel kaldes
Tankens Lidenskab, men kun hvis man tilføjer, at
det ikke er Tankens evige, men var dens historiske
Lidenskab. Paradokset er Tankens Korstog; dog vi
lever ikke mere i Korstogenes Tidsalder, men i
Aandsudviklin-gens Tid.
XVI
Det skal ikke glemmes, at Faa her i Danmark har
bidraget saa meget til dens Fremme og Vækst som han,
om hvem vi taler. Han er, som jeg engang har sagt
det, vor Filosofis Tycho Brahe; han fejlede i sin
Opfattelse af Verdenssystemets Midtpunkt; han var
paa mange Punkter hildet i sin Samtids Overtro,
men han har beriget vort Aandsliv med en Rigdom af
selvstændige Iagttagelser og Ideer.
Et Tilbageblik er nødvendigt for at overbevise os
herom, Enten-Eller udkom i Februar 1843, og det er med
denne Bog, der iøvrigt med rivende Hurtighed fulgtes
af Frygt og Bæven, Gentagelsen, Filosofiske Smuler,
Om Begrebet Angest, Forord og 18 opbyggelige Taler,
der alle udgaves i det samme og det følgende Aar, at
Kierkegaard sætter Tidsskel i dansk Literatur. Titelen
allerede var et Geniblink, der æggede Læseren, vakte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
