- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
330

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

330 Søren
Kierkegaard

bøjelighed til ydmyg og tilbedende Underkastelse frit
Løb. Han vil mindre bedømme Mozart end gøre opmærksom
paa ham, gøre Plads for ham, slaa Fløjdørene op og
melde: Kejseren. Derfor naaer hans Kritik af Don Juan
sit Højdepunkt i Lyrik: «Hør hans Livs Begyndelse; som
Lynet vikler sig ucl af Tordenskyens Mørke, saaledes
bryder han frem af Alvorens Dyb, hurtigere end Lynets
Fart, ustadigere’ end denne og dog ligesaa taktfast;
hør hvor han styrter sig ned i Livets Mangfoldighed,
hør hvor han bryder sig mod dens faste Dæmning,
hør disse lette dansende Violintoner, hør Glædens
Vink, hør Lystens Jubel, hør Nydelsens festlige
Salighed; hør hans vilde Flugt, sig selv iler han
forbi, stedse hurtigere, stedse ustandseligere, hør
Lidenskabens tøjlesløse Begæring, hør Elskovens Susen,
hør Fristelsens Hvisken, hør Forførelsens Hvirvel, hør
Øjeblikkets Stilhed, hør hør, hør Mozarts Don Juan.*

XVIII

Afhandlingen om Det Musikalsk-Erotiske er skreven i
en Stemning af den ædleste Kunstbegejstring. Den om
Den første Kærlighed er, som Assessor Wilhelm siger,
forfattet med «en næsten fortvivlet Entusiasme»; thi
den er skrevet i Hjertets Bitterhed, indgivet af hin
uvilkaarlige Foragt for Kvinden, som var Kierkegaard
naturlig, som han kun hvor han skriver som Moralist
har formaaet at overvinde, men som bryder igennem
paany, hvor han optræder som religiøs Reformator;
det er en Frembringelse, som er undfanget med Kulde og
fostret med Spot, og det Lysskær, hvormed den glimrer,
er Forstandens glitrende Rimfrost, der ligger tæt og
køligt over den.

Man har undret sig over Opfattelsens Vilkaarlighed,
over det Væsen, Kierkegaard har gjort af en Scribe’sk
Bagatel. Men for ret at forstaa denne Vilkaarlighed,
er det nødvendigt at betragte Afhandlingen i det
Lys, hvori Ingen kunde se den ved dens Fremkomst,
men hvori Kierkegaards samtlige Forfatterskab stiller
den. Den forstaas først helt ved at sammenholdes med
Gentagelsen, med Gonstantins og Victors Taler i In
vino veritas og med Frater Taciturnus’s Skrivelse
til Læseren, hvormed Stadierne slutter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free