Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340 Søren
Kierkegaard
unge Piger paa Gaden eller Tjenestepigerne
paa Frederiksberg er smaa Mesterstykker af
Iagttagelsesevne og Fremstilling. De har intet af det
Kunstlede, som den planmæssige Forførelseshistorie
har, intet af det frastødende Tvungne og Udpønsede
som Johannes’ mange Breve og Billetter ikke at tale
om Cordelias pedantiske Efterligninger deraf; de er
saa øjensynlig udførte efter Virkeligheds-motiver,
at man her undtagelsesvis hos Kierkegaard føler at
man har Jordens egen Grund under sine Fødder. Midt i
den virkelighedsfjerne Tryllekres, hvori Forføreren
har hjemme, giver de En fortræffelige Livsbilleder fra
Datidens Kjøbenhavn, smaa, men malte med en fantasirig
Flothed og Storhed i Stilen.
I In vino veritas er af lignende Grunde Modehandleren
den bedste Figur; han er den eneste, som ikke
er lutter Abstraktion, den eneste, som har anden
Livsstilling end den at være ung, Eneboer, Iagttager
eller Forfører. Det skal ikke dermed være sagt, at
han er afluret nogen Virkelighed; en saa idealistisk
fortvivlet Modehandler skulde man nok søge længe om,
og kjøbenhavnsk er han allerede af den Grund ikke,
at vore Forhold var meget for smaa til at frembringe
et saadant Overcivilisationens Foster. Men det er
betegnende for Kierkegaards aandelige Skarpblik,
at denne Skikkelse, som i Danmark var en Fantasi, i
Frankrig var meget nær ved at være en Virkelighed. Man
kan finde spredte Paralleler til ham og hans Tale
rundt om i den moderne franske Literatur. Naar
Modehandleren her siger: «Der er ikke et distingveret
Selskab, uden mit Navn er det første og det sidste,
og der er ikke et borgerligt Selskab uden at mit Navn,
naar det nævnes, indgyder hellig Ærefrygt som Kongens,
og der er ingen Dragt saa vanvittig, at den jo, naar
den er fra min Butik, ledsages af en Hvisken, idet den
gaar gennem Salen», saa finder man en Parallel dertil
i Parisermodehandleren i Taine’s Graindorge som ikke
modtager nogen Dame, der ikke først er forestillet
for ham.*) Naar Modehandleren i Stadierne taler om
sine Syjomfruer, paa hvis Dragter han Intet sparer,
for at Modens Troes-sætninger kan forkyndes med
Eftertryk i hans Butik, naar han
*) Ce petit étre see, noir, nervetix, qui a l’air
d’un avorton roussi au feu, les recoit en vareuse de
velours superbement étalé sur un divan, le cigare
aux lévres. Il leur dit: «Marchez, tournez-vous;
bien; revenez dans huit jours, je vons composerai
la toilette qui vons convient.» Ge n’est pas
elles qui choisissent, c’est lui, elles sont trop
heureuses. Encore faut il une introduction pour étre
servi de så main.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
