Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard
341
skildrer det fornemt skødesløse Blik, hvormed han
maaler den Indtrædende unge Pige, den Maade hvorpaa
hun fremdeles maales og værdsættes af hans afrettede
Haandlangere, da er dette kun hysterisk-æventyrlig
Overdrivelse af den Fremgangsmaade, som anvendes
af Balzac’s virkelighedstro Gaudissart og hans
Kommis’er.*)
Som Droz’s smaa Pariserskildringer viser, mangler
i Frankrig, end ikke det Træk, at der gives
egne Modedragter til Kirkegang, og Scenerne hos
Modehandleren i Zola’s La curée sætter alvorlige
Anmærkninger til den Kierkegaardske Modehandlers
Skildring af Maaderne, hvorpaa den kvindelige
Letfærdighed for-raader sig i hans Forretning. I
Stadierne er Modehandleren som sagt kun fremstilt
som en uvirkelig, uhistorisk Tankeskabning, Johannes
Climacus giver endog senere Opskriften for ham, han
er «dæmonisk Fortvivlelse i Lidenskab. (Afsluttende
Efterskrift S. 225.)
I den virkelige Verden var han paa hin Tid en
selskabelig Magt, og historisk set i den gyldne
Middelvejs Tid i Frankrig ovenikøbet en politisk Magt
af første Rang, valgbar, dekoreret og indbudt til
Middag i Tuilerierne hos Borgerkongen Louis-Philippe.
Forførerens Dagbog og Drikkegildet, de to Arbejder,
i hvilke den Gruppe af Kierkegaards Skrifter, der
fremstiller Nydelseslivet, naaer Højdepunkter, er
sikkert det i sproglig Henseende mest Fremragende,
han har forfattet. Sproglig talt er de Mindesmærker
varigere end noget af Malm. Aldrig før havde den
danske Prosa udført Saadanne Storværker. Det danske
Sprog, der efter Kierkegaards egen Fremstilling af
dets Ejendommeligheder skønt ikke uden Udtryk for
det Store og Afgørende «har en yndig, en tækkelig, en
livsalig Forkærlighed for Mellemtanken og Bibegrebet
og Tillægsordet og Stemningens Smaasnakken og
Overgangens
*) Ces Gaudissarts émérites se sont mesurés avec
mille caprices par semaine, ils connaissent toutes
les vibrations de la corde-cachemire dans le cæur
des femmes. Quand une lorette, une dame respectable,
une jeune mere de famille, une lionne, une duchesse,
une bonne bourgeoise, une danseuse effrontée, une
innocente demoiselle, une trop innocente étrangére se
présentent, chacune d’elles est aussitot analysée par
ces sept ou huit hommes, qui Font étudiée au moment ou
elle a mis la main sur la bec de cane de la boutique
.... Frémissez! Jamais ce sanhédrin de Gaudissarts,
présidé par le patron, ne se trompe. Puis les idées
de chacun sont transmises de l’un å l’autre avec
une rapidité télégraphique par des regards, des tics
nerveux, des sourires, des mouvements de lévres . . .
Balzac: Gaudissart II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
