- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
347

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Søren Kierkegaard
347

Væsen er jo udtrykkelig bestemt som egoistisk og
sympatetisk Tungsind.

Det bør da fastholdes, at det er en ren
Digterbegejstring, som ligger bagved Afhandlingen
om Ægteskabet i Enten-Ellei\ og Kierkegaard har
godt kunnet tænke paa den, da han lod sin Æstetiker
nedskrive dette Udbrud:

^Forgæves strider jeg imod. Min Fod glider. Mit Liv
bliver

dog en Digter-Eksistens..... Jeg kan skildre Haabet
saa levende,

at enhver haabende Individualitet vil vedkende sig
min Skildring; og dog er den et Falsum; thi medens
jeg skildrer det, tænker jeg paa Erindringen.»

Et lykkeligt Ægteskab havde været hans Haab, og
vil man her indsætte mere betegnende Ord end Haab
og Erindring, saa kunde Æstetikeren have sagt: «Jeg
kan skildre Ægteskabet saa levende, at en lykkelig
Ægtemand vilde vedkende sig min Skildring, og dog er
den et Falsum, thi medens jeg skildrer det, tænker jeg
paa den ugifte Stand.» Tanken paa denne ligger bagved,
det viser sig tilfulde paa Afhandlingens sidste Sider,
hvor den ligefrem bryder igennem; det maatte desuden
nødvendigvis være saadan i Kraft af Kierkegaards Lære
om de tre Eksistenskrese.

Der gives, lærer han,*) tre Eksistenskrese, den
æstetiske, den etiske og den religiøse. Ved det
Æstetiske forstaaer han det i Manden, hvorved han
umiddelbart er det, han er; ved det Etiske det,
hvorved han bliver det, han bliver; ved det Religiøse
den gennemførte Omdannelse af Eksistensen (Forsagelse,
Lidelse, Tro) med det Formaal for Øje at erhverve
en evig Salighed. Som man ser, er det Moralske blot
Overgangsled, og den hele Moral naaer sit Højdepunkt i
Angeren, der gør Overgangen til det Religiøse. Skulde
der imidlertid med Rette tales om et andel Stadium,
en anden Sfære, var det nødvendigt, at denne havde
faaet en vis Selvstændighed. Skulde det virkelig være
lykkedes Kierkegaard at holde de tre «Eksistenssfærer»
om end kun rent begrebsmæssigt ude fra hinanden, saa
maatte den moralske Sfære strengt være afgrænset mod
den religiøse, endsige da imod den kristelige eller
paradokse. Kierkegaard maatte med andre Ord i anden
Del af Enten-Eller og Stadierne have givet Grundridset
til en rent fornuftig, rent menneskelig Moral. Slemt
nok vilde det vel i ethvert Tilfælde være, at denne
kun opførtes for umiddel-

*) Se f. Eks. Stadier 447.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free