Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard
355
hovedet aldrig saa stærkt som et Eksempel. Billedet
af den ridderlige Assessor, der sidder og skriver
til Ægteskabets Forsvar, medens hans Hustru uden at
vide hvad han foretager sig gaar ud og ind gennem
hans Stue, fulgt af hans forelskede Blikke; Billedet
af Assessoren og hans Frue om Morgenen ved Tebordet
i Lysthuset; Billedet af det nygifte Par i Forord,
hvor den unge Kone er saa uimodstaaeligt elskværdig,
Manden saa humoristisk lykkelig under den fineste
Tøffel - disse Billeder talte højere Ægteskabets Sag
end de tvivlsomme Bevisgrunde. Den lille Bog Forord,
i hvilken Kierkegaard har nedlagt saa meget af sit
bedste Vid, giver maaske det nydeligste af disse
Billeder og turde i det Hele være Perlen iblandt hans
lettere tilgængelige Skrifter, en af de yndigste
og vittigste blandt alle smaa drilske Bøger, der
nogensinde er skrevet paa Dansk.
Af de tre Stadier paa Livets Vej var jo imidlertid
det andet Stadium, Sædelighedens, Ægteskabets,
kun Overgangsled. Lovprisningen deraf var blot
midlertidig. Hvor upersonlig en Forfatter end er -
og Kierkegaard var langt fra at være upersonlig - i
Længden vil han aldrig lovprise hvad der ikke stemmer
med hans Væsen og hans Anlæg. Kierkegaards moralske
Arbejder samler sig om den Sætning, at det er ethvert
Menneskes Pligt at blive aabenbar*). Det er højst
naturligt, at Pligten maatte forme sig saaledes for
en fra Barndommen af saa indesluttet Natur. Det var
Pligt at deltage i de almene Samfundsopgaver, Pligt
at gifte sig og stifte Familie og ved Ægteskabet
tilhøre «Staten og Fødelandet og Medborgeres
fælles Anliggender». (Stadier 100); det var ethvert
Menneskes Pligt at have en Ven (Enten-Eller 225),
altsammen fordi det var ethvert Menneskes Pligt at
blive aabenbar.
Men selv var han skjult og uigennemsigtig fra
Fødselen af - selv var han ogsaa nu efter at have
gaaet igennem sit afgørende aandelige Vendepunkt
skjult og uigennemsigtig, ude af Stand til at have
en Ven, vis paa ikke at ville have nogen Hustru,
fast bestemt paa ikke at ville have det Fjerneste
at gøre med Fødeland, Samfundsanliggender eller
Statssager. Paa Papiret kunde han vel nedskrive en
Moral, der paabød ethvert Menneske «at realisere det
Almene», men Ingen tror inderst inde paa en
*) Afhandlingen oni Ligevægten mellem det
Æstetiske og Etiske i Personlighedens Udarbejdelse.
Enten-Eller II. 225.
23*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
