- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
362

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

362 Søren
Kierkegaard

det Verdenshistoriske efter hans Opfattelse glemmer
Moral og Inderlighed. Han søger at løsrive det
Godes Idé fuldstændigt fra Slægtens kulturhistoriske
Formaal, udsondret fra hvilke den i Virkeligheden kun
bliver en Tankegenstand uden Værd. Han indser ikke, at
disse kulturhistoriske Formaal lige saa fuldt omfatter
det private Liv og den beskedneste Virksomhed til
Bedste for Forældre, Hustru og Børn som det offenlige
Liv i Videnskaben, Kunsten eller Staten. Det kommer
ham kun an paa den Enkeltes fuldkomne Underkastelse
i Lydighed under det formentlige (subjektive) etiske
Bud, slet ikke paa hvad Resultatet af denne Lydighed
udvortes bliver. Og det er derfor ikke for meget sagt,
at hine Munke, som i den ægyptiske Ørken tilbragte
deres Tid med at vande tørre Stokke for praktisk at
vise den menneskelige Virkens Betydningsløshed overfor
den overnaturlige Verden, i Grunden virkeliggør hans
Ideal af etisk anstrengt Eksistens *).

Men ligesaa umoralsk som Bestræbelsen for at blive
«verdenshistorisk*, synes selve Betragtningen af det
Verdenshistoriske ham. Den filosofiske Betragtning af
Historien er ham moralsk forstaaet kun Tidsspilde,
ja den værste Tidsspilde, da den beror paa en falsk
Paastand, nemlig den, at der i Historiens Gang lader
sig efterspore en Nødvendighed. Allerede i Smulerne
vil han godtgøre, at en Historiens Filosofi er umulig,
fordi, som han udtrykker sig, intet kan blive til ved
Nødvendighed, men kun ved Frihed, saa det Forbigangnes
tilsyneladende Nødvendighed er en ren Indbildning. I
Efterskriften slutter sig saa naturligt hertil en
Bevisførelse, der skal godtgøre det Meningsløse i
at betragte Slægtudviklingen som det Højeste og i
som Følge deraf at sætte sig Medvirkning til denne
Udvikling som Formaal.

Her som overalt hos Kierkegaard kan den moderne
Læser ikke undgaa at føle Sorg ved at se Forfatteren
anvende sin hele Skarpsindighed paa at prøve,
opløse og dømme visse Lærdomme, der er ham imod,
ud fra en Forudsætning, han uden nogen Prøvelse
antager for givet, som han derfor hverken undersøger
eller opløser eller bedømmer, men betragter som en
aabenbaret Sandhed.

Hvor han forkaster Historiens Filosofi, gaar han
ud fra et forudfattet Begreb om Viljens Frihed,
der forlængst er opgivet i

*) Smlgn. H. Høffding: Den humane Etik 101 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0366.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free