- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
371

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Søren Kierkegaard
371

berg»; men i Originalen staar ikke «til Gengæld
danner», men «das heisst vermuthlieh» (det vil
formodentlig sige), hvad der gør en meget betydelig
Forskel*). Kierkegaard kan eller vil ikke forstaa,
at den nyere Literaturs Historie er enstydig med dens
Frigørelse fra Overleveringens moralske og religiøse
Forestillinger.

Af samme Grund er det, at han, som ellers ødsler
med sin Ærbødighed, taler med saa ringe Ærbødighed
om Goethe, ja i Wolfgang Menzels Stil giver en Art
Vrængbillede af ham som umoralsk og irreligiøs. Han
lader sin Assessor skrive om ham7 at «denne forgudede
Heros, der kaldes Kongen i Tankens Rige, mildest talt
er Titulær-Konge af Religiøsitetens evige Rige». Han
betænker sig ikke paa at bebrejde en Aand som Goethe,
at han ikke til sin Død bevarede de bibelsk-mytiske
Forestillinger, som indprentedes ham i hans Barndom;
at han «trak sig tilbage, hvor det gjaldt om at blive
sig selv tro i sin Barndoms Indtryk, hvor det gjaldt,
om det saa var indtil Fortvivlelse, med Forsagelse af
enhver Fordring paa Livet eller paa en betydningsfuld
Eksistens, at kæmpe for Forældres dyrebare
Erindring, for Troens Fællesskab med Afdøde^. Det
er ham øjensynligt ufatteligt, at der med Hensyn til
overleverede Trossætninger skulde gives nogen højere
Pligt end Pietetens. Han bebrejder Goethe, at han
ikke har baaret sig ad som han, ikke har stemmet sig
imod den hele moderne Kulturudvikling istedenfor at
blive dens ypperste Bærer siden Renæssancens Dage -
han tænker sig Muligheden af, at Goethe kunde have
udviklet sig til hvad han blev, ja til mere end hvad
han blev, ifald han istedenfor at sammenfatte den
tyske Aands hele Udvikling hos Lessing og Winckelmann,
Burger og Wieland, Herder og Kant, istedenfor at
straale som det Alt fordunklende Midtpunkt i det
Stjernebillede, som dannes af Schiller, Holderlin,
Kleist, Heine og de andre fribaarne Digteraander,
var bleven en Magus som Hamann, en Hellig som Lavater
eller en Barde som Klopstock, der alle blev deres
religiøse Barndomsindtryk tro, men hvis Værker nu kun
opsøges af Literærhistorikeren som Kuriositeter**).

Netop lige saa lidet Blik som Kierkegaard havde for
den religiøse Bevægelse i Nutiden, lige saa liden
Sans havde han for

*) Lichtenberg: Ferm. Schriften I. 162,
smlgii. iøvrigt Feuerbach: Wesen des Christenthums
3dje Udg. 151.

**) Sammenlign dette Værks første Bind S. 300 ff.

24*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0375.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free