- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
380

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

380 Søren
Kierkegaard

Liv, og dette Faktum havde gjort ham til Digter. Nu
da han havde gennemløbet Digterstadiet paa sin Bane,
indtraadte der et nyt Faktum, og det viste sig at
være netop den ydre Befrugtning, han behøvede, for
at bryde sig en ny Bane som kristelig Skribent.

XXIV

Jeg har skildret hans Liv paa Gader og Stræder,
fortalt, hvorledes han var kendt som den sært udseende
store Forfatter. Man maatte, selv naar man ikke kendte
ham, lægge Mærke til hans Blik. Det var ualmindelig
udtryksfuldt. Han plejede allerede i Afstand at
signalisere ad sine Bekendte med en lille hilsende
Bevægelse af Øjet; men han formaaede med dette Blik,
der snart kunde være mildt og kærligt, snart æggende
og tirrende, ogsaa at bringe enhver ham ubekendt
Forbigaaende til at se paa sig. Det morede ham
saaledes «at sætte sig i Rapport* til enhver Fremmed,
at faa ethvert Barn, han mødte, til at smile, enhver
Voksen til ved et Genblik at røbe, hvad der foregik
i ham; kort sagt, han gjorde Sjælestudier paa Gaden,
selv naar han ikke, som han havde for Skik, knyttede
Samtale med en af sine mangfoldige Kendinger.

Den bevidste Hensigt med denne Levevis var,
som ovenfor berørt, en religiøs, den at udslette
Indtrykket af sin Betydning ved at forvandle sig til
en ganske dagligdags Fremtoning. Atter og atter kommer
Kierkegaard tilbage til det Sted i Bjergprædikenen:
«Naar Du faster, da salv dit Hoved og to dit Ansigt,
at Menneskene ikke skal se dig faste», i hvilket han
finder Skjult-heden, Vildledelsen, den f orm aalstj
enlige Opsætten af Sandhedspligten foreskrevet - et
Skriftsted, der ogsaa fandtes stærkt understreget i
hans Eksemplar af det nye Testamente. Atter og atter
kommer han fremdeles tilbage til en Ytring af Henrik
den 4de hos Shakespeare, der synes ham at indeholde
Formelen for den Leveklogskab, han var for stolt til
at ville anvende:

Kongen (til Prins Henrik):

Hvis jeg saaledes havde ødslet Med min Fremtræden,
hvis jeg havde strøjfet Saaledes om paa Gade, Torv og
Stræde, Tilfals, godtkøbs for alskens ringe Selskab -
Den Folkemening, som mig hjalp paa Tronen,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free