- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
381

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Søren Kierkegaard
381

Vist havde holdt sig tro til Tronens Ejer Og ladet mig
i hæderløs Forvisning Som En, der Intet er og Intet
lover; Men da jeg sjældent saas, jeg blev beundret
Som en Komet, hvergang jeg viste mig.

Det er denne Udtalelse, som bestandig foresvævede
Kierkegaard og hvis Grundtanke var afgørende for
hans Indretning af sit daglige Liv*)- Han havde altid
havt Følelsen af at være Genstand for den offenlige
Opmærksomhed, sikkert i langt højere Grad end han
var det. Alt eftersom han mere og mere spandt sig
ind i sine egne Tanker og betragtede sin Virksomhed
som det vigtigste eller rettere det eneste vigtige,
der skete i Danmark, forestilte han sig, at Alles Øjne
hvilede paa ham. Han indbildte sig da, at han ved at
gaa paa Østergade i alskens, lidet anset Selskab,
ved af og til at vise sig i Teatret, opnaaede at
gælde for en Lediggænger og Dagdriver, og saa nød
han med sit Sinds sygelige Trang til at tage sig et
styrkende Bad i Foragt, «i en næsten besat Ovenudhed»,
at Bedraget lykkedes saa godt, og at han blev anset
for en pikant Skribent uden Alvor.

Men nu da han virkelig var bleven meget omtalt,
omtalt i Krese og Klasser, der aldrig før havde
hørt hans Navn, nu troede han i Alles Øjne at læse
Gorsarspotten over sit underlige Ydre, sin Skævhed,
sine ulige lange Benklæder og sine tynde Ben. Sikkert
mangen god Gang med Urette. I sine Papirer (II. 408)
nedskriver han f. Eks. som Bevis paa Corsarens
fordærvende Indvirkning paa Skoleungdommen en Notits
om, hvorledes daværende Løjtnant Barth af Husarerne,
der har mødt ham med sin lille Søn ved Haanden,
har hilst ham saa artigt, at Drengen, hvis han ikke
vidste, hvem han var, nødvendigvis maatte faa den
Forestilling, at han var noget Overordenligt. «Men
Drengen kendte mig aabenbart, han var en Læser af
Corsaren.» Hr. cand. polyt. L C. Barth, som er den her
mente Søn af Løjtnant Barth, har selv meddelt mig, at
han aldrig véd at have hørt Tale om Corsaren som Barn
og fra sin tidlige Ungdom af omvendt nærede en levende
Beundring for Kierkegaard. Barnet har sandsynligvis
stirret paa den fremmede Mand, hvem Faderen hilste,
og Kierkegaard har set Corsarhaan i Blikket. Men var

*) Smig. E. P. L 428, II. 404. Bladartikler 167.
Indøvelse i Kristendom 48, 49, 66, 67. Sijnsp. for
min Forfattervirks. 36 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0385.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free