Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard
385
ham og hans Handling. Det var altsaa Verdens Gang:
først den Dom: der bør handles; saa Taushed, naar
den Lidelse, som følger den gode, verdsligt ukloge
Handling, kommer; saa tilsidst den Dom: han handlede
kun af Hovmod, han ligger, som han har redet; lad
ham hjælpe sig selv. - Almindeliggjorde man det
enkelte Tilfælde, lod en hel kristeligt pessimistisk
Verdensanskuelse sig bygge derover. Og større og
større Forhold antog Sagen for hans Blik. Idet
han saa den under sit iagttagende Øje som under et
Mikroskop, underkastedes den samme Forvandling, som
de Kunstværker undergik, han vilde kritisere. Sagens
indre Forhold bevaredes, men de antog overnaturlig
Størrelse, og alle Sagens Forhold udadtil, til
Omverdenen, for-rykkedes fuldstændigt ved det
umaadelige Omfang, Begivenheden for hans Øje fik.
Først og fremmest omdannedes Corsaren for hans Blik.
Den var «den literære Foragteligheds Presse, der havde
naaet en frygtelig, uproportioneret Udbredelse*;
den var som «Skøge-Literatur» Opløsningens
Kendetegn i Danmark, den var «Danmarks indre Ulykke,
egenlig dets eneste». Hvad gjorde den da? Den øvede
«Afskyeligheder»; den angrebne Mand holdt sig maaske
stolt oprejst, men Hustruen led, Barnet døjede den
Krænkelse, at høre Faderen afskyeligt omtalt. Han
har set «som man taler om den Druknendes Blik, dette
næsten brustne Blik fra en Ulykkelig, der forgæves
anraaber Slagteren om Retfærdighed, forgæves, han
var ofret, ofret til med sin Lidelse at pirre -
forbarmende Gud! - at pirre Latteren». Han har
set «Graven lukkes over En, som denne Presse har
myrdet*.*)
Derfor vilde han have skammet sig ved ikke at handle,
«medens en saa uproportioneret Presse-Nederdrægtighed
vistnok lagde Mennesker i Graven, krænkede og
forbitrede om ikke altid de Angrebne, saa dog
deres Hustruer, Børn, Slægtninge og Nærmeste,
trængte sig besmittende ind i Alt, selv i de
inderligste Privatlivets Forhold, selv i Skolelivets
Hemmelighed, selv i Kirkens Helligdom, udspyede
Løgn, Bagvaskelse, Frækhed, Drengestreger: Alt i
fordærvelige Lidenskabers og ussel Pengebegærligheds
Tje-neste*. Som man ser, er Corsaren nær ved at blive
Antikrist.
Begriber man da nu, at han har kastet sig imod den?
Idet
*) Om mm Forfuirksh. 11. E. P. II. 324,
309, 301 ff. Sgnsp. /*. m. F. 44 ff.
G. Brandes: Samlede Skrifter. II.
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
