Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386 Søren
Kierkegaard
f
han skuer tilbage paa sin Handling, vokser den
for ham efter samme Maalestok som Corsarens
Frygtelighed. Almindeligt menneskeligt Mod kunde
ikke forslaa dertil. Maalt med den blot humane Morals
Maalestok tager en saadan Handling sig ud som Raseri;
men den Kristne, som ser den Frivillighed, hvormed
her Lidelsen og Forfølgelsen er overtaget, kender,
at denne Gerning bærer den paradokse Kristendoms
Mærke. For de Samtidige, siger han, maatte det, at han
«frivilligt har udsat sig for alt dette, styrtet sig
deri» staa «som en Alt Afsindighed» og han fortsætter:
«aah ja, saaledes have vistnok ogsaa de Samtidige
dømt om hin Romer, der gjorde sit udødelige Spring for
at frelse Fødelandet; en Art Afsindighed, aah ja, og
endnu engang aah ja; thi det var dialektisk nøjagtigt
kristelig Selvfornegtelse». Det var en Velgerning
som «af dem, for hvis Skyld jeg udsatte mig saaledes,
blev lønnet - som en Kærligheds-Gerning gerne lønnes
i Verden, og som ved Hjælp af denne Løn blev en sand
kristelig Kærligheds-Gernings*)
Saaledes er vi da naaede til Marcus Curtius’s
Selvofring for Romerstaten og til den kristelige
Selvopofring for at redde en lille moderne Stat
fra dens eneste indre Ulykke, Altsammen udfra hin
Dagbladsartikel mod Corsaren. Den er alt dette;
det vil sige: den betyder for ham alt dette.
Fra nu af omformes hans Grundopfattelse af
Kristendommens Væsen langsomt. Hidtil havde han
bestandig nærmest opfattet Kristendommen fra den
intellektuelle Side; den var ham det for Forstanden
Paradokse. Nu trænges denne intellektuelle Side mere
og mere tilbage for den passionelle. Kristendommens
teoretiske Væsen, der havde opfyldt det første Tidsrum
af hans religiøse Skribentvirksomhed, optager ham fra
nu af mindre end dens praktiske Karakter. Paradokset
viger for Passionen. At være Kristen er fra nu af
Martyriet.
XXV
.»
Den dybe Pessimisme med Hensyn til Opfattelsen af
Jordelivet, der, som Schopenhauer rigtig har følt,
lige siden Kristendommens første historiske Optræden
ved sin skærende Sandhed
*) Synsp. f. m. F. 45. Om min Forfv. 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
