- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
390

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

390 Søren
Kierkegaard

alle I, som arbejder og er besværede, jeg vil give
Eder Hvile*, det er ikke den forherligede Guds Søn,
nej det er den fornedrede Jesus «født af en foragtet
Jomfru, hans Fader en Tømmermand, i Slægtskab med
nogle andre simple Folk af den laveste Klasse». Man
læse blot de Samtidiges Domme over ham: at han bærer
sig dumt ad ved «istedenfor at holde Menneskene paa
den dybeste Underkastelses Fjernhed fra sig, at være
tilgængelig for Alle»; man høre ham hos Kierkegaard
omtalt som «et Slags mauvais sujet, en fortabt
Person*, hvis «revolutionære Hovmod forsmaar al det
Bestaaendes Intelligens og Dygtighed for at begynde
ganske og aldeles paany og forfra ved Hjælp af -
Fiskere og Professionister, saa det er som et Motto
for hele hans Eksistens i Forhold til det Bestaaende,
at han er et uægte Barn!» Fra først af er han en
kort Tid Genstand for Nysgerrighed, senere kun set i
Selskab med «Syndere og Toldere, Spedalske, Afsindige,
Syge og Elendige, Armod og Usselhed* - Kommer nu hid,
alle I, som arbejder og er besværede!

Der synes ikke at være Mening heri, men, siger
Kierkegaard, «naar man nu hører en pyntelig Mand
i Silke sige dette med en behagelig, velklingende
Stemme, saa det yndelig giver Genlyd i Kirkens
Hvælvinger, en Silke-Mand, der udbreder Ære og
Anseelse over det at høre ham» saa synes der at
komme Mening deri. Visselig, er Svaret, men en
Mening, der er Kristendom saa ulig som muligt;
thi husk paa Indbyderen, ham som kommer anstigende
der «mellem en Mursvend og en Børstenbinderlærling»,
ringeagtet «som et Slags forulykket Geni», foragtet og
forhadt som «Forfører, Bedrager, Gu dsb esp otter»,
kun omgiven «af en Skare Pøbel, som jubler^. Og
disse til at bedømme Sandhed saa sagkyndige Dommere,
disse Fiskere, Skræddere og Skomagere, de forguder
ham i Ordets bogstaveligste Forstand. (Indøvelse i
Kristendom l-77 rundtomkring.)

Hvad der fra et kritisk Synspunkt heri er
mest lærerigt, det er at se Kierkegaard bygge
Kristusskikkelsen op af lutter forædlede Træk, som
han kender og henter fra sit eget Liv.

1) Kristi Ukendelighed. Gudens Ukendelighed
som Menneske forstaas og forklares ved et
menneskeligt Incognito som saadant. Selv fraset
Gudens Menneskevorden er den Ophøjede ukendelig
dels ved altfor megen Synlighed, ved daglig at ses
paa Gaden i det tilfældigste Selskab, dels ved den
tilsyneladende Ringhed,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0394.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free