- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
392

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

392 Søren
Kierkegaard

forhadte Aag af sig.» Man viser Jesus Skattens
Mynt, han giver sit undvigende Svar, og Kierkegaard
udbryder: «0 verdslige Parti-Lidenskab, og selv om
du kaldes , hellig og national, nej saavidt rækker du
ikke, at du kan fange hans Ligegyldighed! Han spørger:
Hvis Billede er det, der er præget paa Mynten? man
svarer: Kejserens; saa giver Kejseren hvad Kejserens
er, og Gud hvad Guds er. Uendelige Ligegyldighed! Om
Kejseren hedder Herodes eller Salmanassar, om han er
Romer eller Japaneser, det er ham det Ligegyldigste
af Alt.» (Indøvelse i Kristendom 183 fif.)

Saa skildres Kristi Liv og Død; Pilatus spørger:
«Hvad er Sandhed ?» Og Kierkegaard svarer slaaende og
følgerigtigt i Jesu Navn: Sandheden er ikke det at
vide Sandheden, men det at være Sandheden. Kristus
var Sandheden, og for de Nulevende er den: at
følge ham efter. Men heri ligger saa ogsaa, at
«Kristendommen er ganske bogstavelig detroniseret» i
Kristenheden; og er den det, saa er den «afskaffet*,
(sammesteds 242) Kun den stridende Kirke er Sandhed,
kun Efterfølgeren, ikke Beundreren af Kristi Liv er
den sande Kristne. Kun den, der i Samtidighedens
Situation overfor den lidende Sandhed vil slutte
sig til den og tage Følgerne deraf - og disse Følger
er til alle Tider de samme - kun den kan kaldes et
Sandhedsvidne. «0g om saa alle Præster, de være
nu i Fløjel, i Silke, i Klæde, i Bombasin, vilde
sige Andet, saa vil jeg sige: I lyver, I bedrager
Menneskene med Eders Søndagstaler.» (Sammesteds 66).

XXVI

I de religiøse Skrifter fra dette Tidsrum
var Kierkegaard stedse mere truende rykket
Gejstligheden og dens Øverste, Biskop Mynster,
nær. Et Par indledende, dæmpende Ord var i Indøvelse
i Kristendom det eneste Skærmbræt, som skjulte
Angrebet paa det Officielle i den danske Statskirkes
Kristendomsforkyndelse. Næsten samtidigt med denne
Bog udgaves Sygdommen til Døden., et af Kierkegaards
dybeste og mest gennemarbejdede Værker, lyst og
let overskueligt som et fortrinlig ordnet Lazaret,
i hvilket han paany tager Fortvivlelsens Problem for
sig, som Afhandlingen om det Etiske i Enten-Eller
kun saa ufuldstændigt havde besvaret,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0396.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free