Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394 Søren
Kierkegaard
Forfatter. Biskop Mynster var død. Martensen havde
i sin Ligtale kaldt ham «et Sandhedsvidne, et af de
rette Sandhedsvidner, et Led i den hellige Kæde.»
I Februar Maaned skrev Kierkegaard sin vidtberømte
Artikel derimod: Var Biskop Mynster et Sandhedsvidne,
et af de rette Sandhedvidner - er dette Sandhed? og
lod den saa ni Maaneder igennem ligge utrykt. Han,
som i sin Ungdom havde været saa utaalmodig, havde
nu lært at lade en Beslutning modnes langsomt. I
December udslyngede han efter endt Overvejelse
Artiklen. Martensen, som lidet anede, hvad der
forestod, gav et affejende Svar, i hvilket han
betegner Kierkegaard som en Thersites, der danser paa
Heltens (o: Mynsters) Grav. Saa svarte Kierkegaard
og hermed begyndte hans storladne Agitation mod
den bestaaeD<*e Statskirke og hele det Be-staaendes
Kristenhed..
XXVII
Da de romerske Missionærer, efter at have omvendt
Sakserne i Northumberland til Kristendommen,
opfordrede dem til selv at vælte de Afgudsbilleder,
de hidtil havde tilbedt, vovede Ingen at lægge Haand
paa de Figurer, der saa længe havde været Genstand for
Tro og Bøn. Midt under den almindelige Tøven rejste da
en Præst sig og slog med et Økseslag det Gudebillede
ned, hvis Intethed han kendte bedre end Nogen. Det
Angreb, som den gejstligt Dannede retter paa Kirken,
har altid en særegen Karakter af Bestemthed og Kulde;
man føler ved de Slag, han giver, at Haanden har en
Sikkerhed, som Lægmandens Haand ikke let kan naa.*)
Kierkegaard havde levet Gejstligheden for nær til
at kunne bevare Ærbødigheden. Autoritetens trofaste
Ridder forvandledes til dens Banemand. Digteren,
Tænkeren, Prædikanten, Reformatoren, der havde
sat sin Stolthed og sin Ære i at virke paa hundrede
tusinde Miles Afstand fra Endeligheden og Øjeblikket,
forvandledes til Urostifter. Men hvad der forvandlede
ham dertil, det var det i hans Natur dybest liggende
Hang til med Pietetens Harme at udtale sin Foragt. Der
havde ganske vist altid ligget noget Agitatorisk i
hans Virksomhed, forsaavidt han efter sin
*) Renan: Essais de morale et de ciitique 141.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
