Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard
399
Standpunkt i denne Strid - og det er det, som her gør
ham saa stor - er ikke en Bekendelses eller en Sekts,
men Sandhedskærlighedens. Deri ligger det ogsaa, at
han, da han af Modstandere bliver spurgt, hvad han
vil, ikke svarer, at han vil dette eller hint enkelte,
men: «Ganske simpelt, jeg vil Redelighed. . . jeg er
ikke en kristelig Strenghed lige overfor en given
kristelig Mildhed. Paa ingen Maade, jeg er hverken
Mildhed eller Strenghed - jeg er: menneskelig
Redelighed.»
Det er ikke muligt at betegne sit Standpunkt paa
en ædlere og menneskeligere Maade. Og i Kraft af
denne over alle Be-kendelsesstridigheder ophøjede
menneskelige Bevæggrund er det ogsaa, at Kierkegaard
her kan vove sig saa yderligt ud, at han
siger:
«Jeg vil Redelighed. Er det da dette, Slægten eller
Samtiden vil, vil den ærligt, redeligt, uforbeholdent,
aabent, ligefrem gøre Oprør mod Kristendommen,
sige til Gud: vi kan, vi vil ikke bøje os under
denne Magt - men vel at mærke, det gøres ærligt,
redeligt, uforbeholdent, aabent, ligefrem: nu vel,
hvor besynderligt det kunde synes7 jeg er med;
thi Redelighed vil jeg». (Bladartikler 31. Marts
1855). Disse Ord, der synes at aabne et nyt Fjernsyn,
er maaske kun et paa Spidsen stillet Udtryk for og
af en brændende Sandhedskærlighed, men de viser,
at Kierkegaard, naar Alt, hvad der var værd at elske
var nævnt, formaaede at tilføje et «Sandheden rnest».
Den storstilede Kierkegaardske Agitation, der
allerede som Agitation betragtet havde saa mægtige
Fortrin, havde én stor Grundmangel, den, som laa i
dens Voldsomhed. Den rette Agitator bør ikke bruge
al sin Kraft, maaske neppe Halvdelen af den; man
maa føle ham som en Trusel i Fremtiden. Kierkegaard
derimod sætter saaledes Livet ind, kæmper med en saa
yderlig Anstrengelse, som ingen Mand kan eller bør
underkaste sig, der ikke umiddelbart derefter agter
at lægge sig til at dø.
XXVIII
Det var - desværre - hans Agt og hans Lod.
Han længtes bort fra Jorden, bort fra denne Verden,
som han fandt og vidnede at være «en jammerlig, en
fordærvet, en ond Verden, kun beregnet paa Slyngler
og paa Pjat» Øjeblikket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
