- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
402

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

402 Søren
Kierkegaard

ham at bringe noget saa Uensartet som det gamle
og nye Testamente ind under én Livsbetragtnings
System. Ja han anfører undertiden vilkaarligt,
undertiden urigtigt af lutter Iver for at faa et
Bibelsted at beraabe sig paa.*) Man kunde tænke sig,
at det Øjeblik var kommet, da han trættedes derved.

Han var i sit Livs sidste Maaneder paa Veje
dertil, men Vejen var ikke god. Som andre store,
til Døde hidsede Reformatorer saa han tilsidst
sin Personligheds miskendte Ret som den eneste i
Verden. Selv naar han beraabte sig paa Skriften,
be-raabte han sig i Virkeligheden paa sin Fortolkning
af den, paa sig selv. Som Enevældens Konge havde sagt:
Staten, det er migr saaledes tænkte han nu: Sandheden,
det er mig. Sandheden rettede sig efter ham, efter
hans Levned. Dengang da han selv stundom prædikede i
Frue Kirke, da var Kirken ærværdig og hellig; nu var
enhver Kirke «et tvetydigt Sted». For faa Aar siden
havde han indtrængende opfordret Menigheden til at ty
til Kirken og dens Altre, nu da han selv erklærede
hellere at ville begaa de groveste Forbrydelser end
betræde en Kirke, nu burde det med Et være indlysende
for Alle, at Sandheden ikke laa i Kirkens Skød.

Og han bestemte ikke blot Sandheden, men Tidens
Fylde. Saalænge han selv fandt det passende og
rigtigt ved enhver Lejlighed at hædre Biskop Mynster,
burde ogsaa alle andre vise Mynster dyb Respekt. Han
ventede, siger han, med sit Angreb paa Mynster og
Gejstligheden, indtil Martensen, hvem han stempler
som «en subaltern Personlighed* var bleven Sjællands
Bisp; thi han tænkte, at det kunde være Martensen
ubehageligt, om Angrebet var kommet, imedens <han
var Kandidat til denne Plads*. Men hvis han nu selv
var død forinden! han, som selv siger, at han ofte
levede paa Dags Frist! Og dersom Martensen virkelig
var saa «subaltern», som Kierkegaard fandt ham, skulde
man efter almindelige menneskelige Begreber dog tro,
det var bedre, at han ikke blev Landets øverste Biskop
end at han blev det i Ro. Men Kierkegaard afgør selv,
naar det passende Øjeblik

*) I Magnus Eirikssons’s gode og redelige Bog Gud og
Reformatoren (S. 66-112) er givet en Fremstilling af
Kierkegaards Selvmodsigelser overfor Bibelordet. Hans
Vilkaarlighed i Skriftstedbehandling har Erik Bøgh i
sit Skrift om Søren Kierkegaard og St Sørens-Dyrkelsen
paavist med Hensyn til K.s Benyttelse af Legenden
om Jonas.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0406.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free