Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard
413
Havde jeg ikke gjort dette Skridt, var rent
Dobbelt-Faren i Forhold til det Kristelige undgaaet
mig, saa jeg bestandig kun var kommet til at
opfatte det Kristelige med Hensyn til Inderlighedens
Vanskelighed.
Det er blevet min egen Opdragelse og Udvikling.
Jeg har som Forfatter faaet ligefrem en ny Stræng
til paa mit Instrument, er blevet i Stand til at tage
Toner, som jeg ellers aldrig havde drømt om.
Jeg har i strengere Forstand naaet «Virkelighed*.
Som man ser indeholder disse Ord den mest ubetingede
Bekræftelse af hin omstridte Sætning i min Bog:
«Paradokset viger for Passionen». Opfattelsen af
Kristendommen «med Hensyn til Inderlighedens
Vanskelighed» trænges tilbage af Tanken
paa den Kristnes Stilling til Verden, til
«Virkeligheden». Uden Corsaren vilde rent Dobbeltheden
ved det Kristelige være undgaaet ham, o: han var
aldrig bleven Statskirkens Angriber.
Ligesom det at læse disse Ord har været en
Tilfredsstillelse for mig, saaledes maa det, skulde
man tro, være en Smule beskæmmende for alle dem,
der i sin Tid gjorde deres Overlegenhed gældende
overfor min Opfattelse og mit Skrift i det Hele. Af
dem er der kun en Enkelt, jeg finder det rigtigt
at udpege, og det er en vis tysk Pastor Bårthold,
der har skrevet et Flyveskrift mod min Bog, som
med Hensyn til enfoldig Misforstaaen og selvglad
Sprængvigtighed overgaar det Normale, og selv ham
vilde jeg ikke have nævnt, hvis ikke den aftraadte
Udgiver af de Kierkegaardske Papirer, Hr. Barfod,
havde fundet det passende i Forordet til Papirerne fra
1848 at prise denne fremmede Kierkegaard’man i høje
Toner som Gendriver af en Opfattelse af Kierkegaard,
jeg aldrig har havt eller ytret. De gode Pastorer og
Teologer er Modstandere, som overfor mig har let Spil;
ti jeg svarer dem aldrig, da jeg anser Forhandlinger,
som føres fra saa forskellige Standpunkter som
deres og mit, for ufrugtbare; kun Et burde de i
egen Interesse lade være med; det er at optræde som
glødende Tilhængere af Søren Kierkegaard; det er og
bliver nemlig altid komisk at ville være Kierkegaards
Forfægter ud fra Teologien, som han har sprængt, og ud
fra Statskirken, som han har haanet. Naar de Herrer
begynder med at opgive Teologien og Præsteembedet,
da kunde vi maaske tales ved.
Jeg sagde ovenfor, at de udgivne Papirer sikkert
vilde styrke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
