Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Søren Kierkegaard (1813–1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Søren Kierkegaard
417
specifike Onde, er Smaalighed, pjanket Misundelse,
grundet i Ligemands-Herligheden og Middelmaadighedens
Forgudelse, saa Middelmaadigheden er den eneste
offenlige Dyd i Danmark».
Misundelsen fører Kierkegaard tilbage til forskellige
Sjæls-egenskaber, men paastaar at have lidt under alle
Sorter af den. «Man taler om den Pinsel at blive stegt
ved en langsom Ild: det varer dog vel ikke Aar ud og
Aar ind som det at blive langsomt ædt af Misundelsens
Utøj. Den danske Misundelse er væmmelig, og der er
snart ikke mange tilbage, uden at de er inficerede
af den og med at gnave paa En». Han skelner mellem en
Misundelse, hvilken det tilfredsstiller at forhaane,
at udgrine, en anden, som nyder det at se til, og
gotter sig over Krænkelserne, endvidere en Art, som
det mætter at have lidt Medlidenhed, sige «S takkel!*,
o. s. v., endelig en Misundelse, som fryder sig ved
at holde sig i Afstand og tie ubetinget.
Fra denne Misundelse ligger Overgangen til
Middelmaadighedens Forgudelse ganske nær. Kierkegaard
viser, med hvilken Lethed et lille Folk, der
har sit Sprog for sig selv, og kun én større By,
i hvilken det næsten gaar op, kan forvandle sig
til «Middelmaadighedens forjættede Land»: «Man
smigrer Middelmaadighed; Middelmaadighed beundrer
Middelmaadighed; man knækker ved Misundelse og
Fortrædigelse enhver højere Stræben, som afgiver
Maalestokken». I det lille Folk antager et Noget,
som i intet større Land kan blive en Magt eller
spille en Rolle, kæmpemæssige Forhold; det er «Bysnak,
Bagtalelse, eller den idelige Tale mellem Mand og Mand
om Mand og Mand». Vel gives der i alle Lande Bysnak
og Bagtalelse, men «hvor Stats-maskinen arbejder med
100,000 Hestes Krafto, hvor daglig Begivenhederne
strømmer til, der forsvinder og overhøres eller
overdøves Snakken. Altsaa Forholdet er i de store
Lande et andet. Han skriver 1847 (Udhævelserne er af
ham):
Men man agte dog vel paa Forholdet, Proportionen. Og
just fordi man i Danmark ikke har agtet derpaa, saa
tør jeg sige, og jeg tør egenlig ikke fortie det,
og det er uforsvarligt, at det ikke er sagt: at i
intet Land i Evropa er Bysnak saaledes det herskende
som i Danmark. Det følger dog af sig selv, at der
i smaa Værelser oftere maa luftes ud - dette tænker
man slet ikke paa i Danmark. Vi lever, i Henseende
til Bysnak og Bagtalelse, som var det i Paris’s eller
Londons store Værelser. Det følger dog af sig selv,
at naar Beholdningen, hvori der skal bades, er lille,
maa man oftere skylle ud og passé paa, at ikke for
mange gaar i Vandet paa en Gang. Det tænker man slet
ikke paa i Danmark.
G. Brandes: Samlede Skrifter. II.
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
