Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Rasmus Nielsen (1809–1884)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422 Rasmus
Nielsen
overlegne Aand kunde klare for sig i Debatten. Hans
Svarskrifter bragte lange Lister over Fejlene i de
tidligere Bøger under Rettelser og Trykfejl. Og da
intet kunde være Steen mere imod end Virtuositet paa
Grundlag af Dilettanteri, forfulgte han sin Sejr i
et lille Hefte med det betegnende Motto af Jobs Bog
Skulde en Ordgyder beholde Ret?
Steen var dog ikke Mand for at forstaa sin Modstanders
meget sammensatte Natur. Han var f. Eks. en ivrig og
haardnakket Fritænker, men aldrig nogen Fintænker
som Nielsen og saa’ bort over de Vanskeligheder og
Spørgsmaal, for hvilke denne havde Blik.
Nielsen var Bondesøn og fra først af spekulativ
Teolog. Han blev som Følge deraf aldrig en vis
oprindelig Tunghed og en vis erhvervet teologisk
Vane kvit. Han var som Aand et fortræffeligt bygget
Fyrtaarn, der udsendte Straalerne fra de forskelligt
farvede Lys, som under hans Udvikling blev anbragte
deri. Saaledes forplantede han Lyset fra Hegel,
fra Martensen, fra Kierkegaard, fra Grundtvig
o. s. v. Mest ejendommelig for ham selv var maaske
hans stærke Stræben i moderne Retning efter Tilegnelse
og filosofisk Behandling af Realvidenskaberne.
I Tredserne stod han paa sin Anseelses Højde. Han
ragede den Gang op som Kæmpen i det danske Aandsliv,
og i de Aar udførte han vel sin frugtbareste
Gerning, idet han brugte Resultaterne af Hegels
Spekulation og Kierkegaards eksistentielle Tænken
som Angrebsvaaben mod Teologien. Med en Agitators
Udholdenhed bankede han den Sætning ind i Ungdommens
Hoveder, at Teologien ingen Videnskab var. I denne
Kamp blev han Sejrherre. Hans Forsøg paa at bevare
Tro og Videnskab ved Siden af hinanden som absolut
uensartede Magter i én og samme Bevidsthed kunde
derimod ikke andet end strande, saa snart Kritiken
overfor det var vakt.
En Side af hans Begavelse, der ikke blev synderlig
paaagtet, er den sproglige Evne i hans strengere
filosofiske Skrifter, i Kraft af hvilken træffende
og tankevækkende Udtryk vældede frem. af Sprogets
Overflødighedshorn, saasnart han vilde det. Skønt
Metafysiker udtalte han sine Tanker paa godt, bredt
Dansk, stundom paa altfor bredt, men efter at han
havde arbejdet sig ud af den tidligste Hegelske
og senere, rent overvældende, Kierke-gaardske
Paavirkning, aldrig uden Oprindelighed. Hans sparsomme
Lignelser i disse strengere Arbejder er levende og
dristige som en sand Skribents. Saaledes hedder det
i Grundideernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
