Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Rasmus Nielsen (1809–1884)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424 Rasmus
Nielsen
han ogsaa stadigt ned i en aflægs, af alle gode
Prosaister forladt Retorik.
Man tage som Eksempel disse Indledningslinier
til Nielsens seksten Christiania-Forelæsninger:
Om Hindringer og Betingelser for det aandelige Liv
i Nutiden: «En Tanke, en stor og frugtbar Tanke har
samlet her en talrig Hæderskres. Det er Lærere og
Studerende ved denne Højskole, gamle Norges unge
Højskole, der i skøn Forening har sat Tanken i
Bevægelse, den sikkert følgerige Fremtidstanke»
o. s. v.
Disse Appositioner, der ikke uden Svulst virker
ved atter og atter at gentages, hører hjemme
paa Prædikestolen, ikke paa Katedret. Og lader
man Blikket glide ned ad Siden, træfler man nogle
Linier længere nede paa følgende Stykke, der levende
erindrer om Søren Torps Tale i Genboerne: «Se vi
bort fra Hindringerne for udelukkende at fæste vort
Blik paa Betingelserne, da aabne sig lyse Udsigter;
af de lyse Udsigter fødes et glimtende, flygtigt
Haab, men et flygtigt Haab kan bedaare. Glemme vi
Betingelserne og fortabe os i en Betragtning af de
mangfoldige Hindringer, da blive Udsigterne mørke;
af de mørke Udsigter fremkommer Mismod, men Mismod er
som en Taage for Øjet. Vi ville da ikke hengive os til
ensidig Overvejelse enten af Betingelserne alene, saa
vi derover glemme Hindringerne, eller af Hindringerne
alene, saa at vi overse Betingelserne; nej, vi
skulle i al Besindighed søge at veje Hindringer imod
Betingelser, Betingelser imod Hindringer, saa kommer
der Ligevægt.»
Man sammenligne hermed disse Antiteser: «I de
Svenskere, som ere brændte, kunne vi ikke skabe Glæde;
thi de kunne ikke glæde sig, fordi de ere brændte;
i de Svenskere, som ikke ere brændte, kunne vi ikke
skabe Glæden, thi de glæde sig alt, fordi de ikke
ere brændte. Men kunne vi ikke skabe Glæden i dem,
da kunne vi ikke glæde dem, og naar vi ikke glæde dem
med vor Gave, da bedrøve vi dem. Naar vi altsaa ere
ædelmodige og glæde Andre, da bedrøve vi dem, men vi
ville ikke bedrøve dem; thi vi ville glæde dem. Derfor
ville vi ikke være ædelmodige og glæde Andre, men vi
ville være uædelmodige og glæde os selv.»
Man vil kunne finde talrige Eksempler af denne
Art. Nielsen kunde begynde tre Sætningsgrupper i Træk
stereotypt med disse Ord: «Der er et Sjælens Suk i
Digterens Klage.» Og det var Saadanne Gentagelser og
Saadanne Antiteser, der tilsidst ganske fordærvede
Nydelsen af hans saa færdigt skrevne og endnu bedre
holdte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
