Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Rasmus Nielsen (1809–1884)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rasmus Nielsen
425
Foredrag. Men Ulykken var, at Nielsen tilsidst ikke
mere kunde opgive Antitesen uden at opgive sin Tales
Aand; den hørte saa inderligt til hans Tankegang som
til den gamle franske Tragedies med dens Kampe mellem
Tilbøjelighed og Pligt Thi ingen Form kunde være mere
passende for en Religions- og Kulturbetragtning, hvis
hele tarvelige Hemmelighed var den at stille Religion
og Videnskab op imod hinanden som sideordnede,
ubetinget uensartede Modsætninger, forenelige i
samme Bevidsthed: Religionen sagde Et, Videnskaben
et Andet, det stik Modsatte, der slet ikke kom det
Første ved; Eksistensen var praktisk og førte til Tro,
Erkendelsen teoretisk og førte til Indsigt; men denne
Indsigt angik ikke hin Tro; Videnskabens Genstand var
det Rationelle. Troens Genstand var det ubetingede
Paradoks, tilegnet af Lidenskaben, en Forargelse for
Forstanden; Videnskaben naaede sin Højde i Filosofi,
men Troen var «et Erkendelsesprincip*; Teologien var
falsk, men Troens sammenhængende Begrebsudvikling var
sand, thi Miraklets stoflige Virkelighed var Et, dets
Aandsvirkelig-hed et ganske Andet - hvilken Vrimmel
af Antiteser, som fødte nye Antiteser til Verden!
Da efter Aaret 1870 den femaarige Fejde om Forholdet
mellem Tro og Videnskab endelig døde hen, havde
Nielsen som Forsker en Eftervaar. Mærkværdig er hans
ungdommelige Aar-vaagenhed i Videnskaben til det
sidste. Han fulgte med, bearbejdede paa sin Vis de
ny Tanker, der opdukkede i Tidsalderen, og blev med
Aarene stedse mere moderne i sin Frembringen.
Mindst Værd har maaske hans folkelige Festtaler. Hans
Mangel paa sikker Smag kom her stærkest frem, og
Dialektiken blev her let til ordrig Sofistik. Men
Ingen, der studerer det nittende Aarhundredes
Aandsliv i Danmark, vil kunne overspringe hans store
filosofiske Skrifter, og af Alle, der i hans gode
Tid har hørt hans Foredrag paa Universitetet, vil han
mindes som en stor Vækker og en sjælden Personlighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
