- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
428

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Hans Brøchner (1820–1875)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

428 Hans
Brøchner

Han havde, da lian som ganske ung indstillede sig
til teologisk Eksamen, vist den Aabenhed og det Mod
at bekende sin Opfattelse af Kristendommens Dogmelære
som mytisk. Som Følge deraf var det blevet ham forbudt
at tage denne Eksamen. Han havde da kastet sig over
Studiet af Filosofi, havde oversat Strauss, havde i
en mod Martensen rettet Afhandling om Daaben. støttet
sig til Feuerbach, og var i den Grad lagt for Had som
farligt Menneske, at Christian den Ottende egenhændigt
havde strøget hans Navn af Listen over Ansøgerne til
et Rejsestipendium. Ikke desmindre havde han (ved
Bistand af en Broder) levet meget udenlands, opholdt
sig længe i Tyskland, været to Gange i Italien og
havde først efter 1848 paany betragtet Danmark som
et Land, der havde Plads for ham.

Den Modsætning, hvori hans offenlige Optræden stod
til Rasmus Nielsens saa meget livfuldere, men saa
langt mere virtuosagtige Foredrag, var slaaende for
Alle. Det var en Modsætning, der maa have svaret
temmelig nøje til den, som i Trediverne i Sorbonnen i
Paris Jouffroy’s Forelæsninger frembød til Cousins,
hvis ellers efterfølgende franske Skildring af
Filosofen Jouffroy, der her oversættes med nogle
Udeladelser, men uden Tilføjelse af nogetsomhelst,
har stemmet med Virkeligheden:

«Man traadte ind i Jouffroy’s Forelæsningssal og
fandt der en mager Mand, lidt foroverbøjet som alle
Brystsyge, med dybtliggende Øjne, med et tænksomt og
tungsindigt Fysiognomi og med et Udtryk over hele sin
Person af Træthed, Adel og Resignation. Han var stolt,
forbeholden, gerne tavs, hverken imødekommende eller
fortrolig mod sine Elever. Medens Cousin, naar han
blev sat i Svingning af Begejstringens Storm og det
animalske Livs overstrømmende Rigelighed, talte,
meddelte sig, udøste sig, forklarede og overtalte
med Haandbevægelser og det hele oratoriske Tilbehør,
ligegyldigt om i en offenlig Have eller i sit Værelse,
lige meget hvor og lige meget for hvem - var Jouffroy
selv paa Katedret kold og behersket. Han saa’ ud,
som om han ikke vidste, at man var der.

«Hans Haandbevægelser var sparsomme, hans Legeme
ubevægeligt; man skulde tro, han læste en usynlig
Bog, ene og alene sysselsat med at forstaa den,
og kun vilde overbevise sig selv; han tænkte
højt. Ingen glimrende Ord, ingen vovede Sætninger,
ingen Bestræbelse for at more, vække eller røre;
tvertimod lange Indledninger, fulde af smaalige
Inddelinger og Under-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0432.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free