Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Hans Brøchner (1820–1875)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Brøchner
431
Man kunde næppe have nogen bedre Anbefaling til hende
end den fra Brøchner. Hun kunde ikke høre nok om hans
Liv og Færd. Da htm i en første Samtale spurgte mig,
om Brøchner var bleven gammel, og jeg svarte, at hans
Haar endnu var sort, tilføjede hun: Og hvilken sort
Farve det har! Som aandelig Personlighed eksisterede
Brøchner egenlig ikke for hende; hun var slet ikke
trængt ind i hans Væsen, havde end intet Forsøg
kimnet gøre derpaa. Hun var et ungt Barn, da han
lærte hende at kende, og var selv nu som udviklet og
meget fintfølende Kvinde i Grunden barnlig. Hun var
uvidende, som Italienerinderne er det, yderst naturlig
og ligefrem, men ikke desmindre tilbageholdende,
altid i mildt og godt Humør, paa Baggrund af en vis
Vemod. Ikke just lykkelig, men tilfreds. Hun var
rolig, og hun syntes ved Modsætningen til sin muntre,
sprudlende, verdslige og mere glimrende, men mindre
smukke Søster, i hvis Hus hun opholdt sig, endnu
mere rolig og stilfærdig. I flere Maaneder saa’
jeg hende dengang næsten dagligt; i 1870 har jeg
boet i hendes Hus i Landsbyen Alpignano ved Turin,
i 1871 atter truffet hende i Rom. Hun havde den dybe
Elskværdighed, der aldrig formørkes af et Lune; der
var den samme blide Harmoni i hendes Sjæl, som laa
over hendes Træk.
Costanza var en forfinet Frugt af sit Fædrelands
yppige Jord. Hun lignede den ædle Druesort, som man i
Italien kalder Jordbærdrucn, der forener Druesaftens
rige Sødme med Skovjordbærrets naive Kryderduft. Man
havde handlet ilde med hende i hendes Stilling til
Brøchner. Hendes Moder, der var lige forfængelig
og dumfrom, havde efter Brøchners Afrejse gennem
stadig Paavirkning i Hjemmet og gennem Skriftefaderens
Indflydelse faaet Forbindelsen hævet med den fremmede
Kætter. Mange Aar efter blev hun saa gift med en
Fritænker, saa heftig som kun Italien fostrer dem,
langt voldsommere i sine Udtalelser end nogensinde
Brøchner, og knyttede sig af Hjertet til ham, uden
dog at dele hans Overbevisning. Hendes Mand var en af
de forstandigste, retsindigste og dygtigst anlagte
Italienere, jeg har kendt, en Hader og Foragter af
alt Skin. Han vurderede Costanza, som hun fortjente.
Hun plejede stadigt Tanken om et Gensyn med Brøchner,
og talrige var de Planer, man lagde til Rejser for
ham i dette Øjemed. Men Gensynets Tanke syntes ikke
at friste ham. Han gik aldrig ind paa den, syntes
snarere at sky den. Det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
