Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Hans Brøchner (1820–1875)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
432 Hans
Brøchner
næppe alene den Vanskelighed, det for ham
vilde være at foretage større Rejser, som afholdt
ham. Hverken Mangelen paa Raad dertil eller hans svage
Helbredstilstand syntes det afgørende. Rimeligvis
skyede han Sindsbevægelsen som smertelig. Eller han
havde vænnet sig saaledes til et Liv i Ungdomsmindet
og i Drømrøeforholdet til Costanza, at han frygtede
Virkelighedens forstjTrende Pust. Han maatte have
Billedet af hende i Fjernhedens Afstand.
For hende som Kvinde og Sydlænderinde eksisterede
ikke denne Romantik. Hun havde engang elsket ham,
hun holdt inderligt af ham endnu. Det vilde have
været hende en Glæde at gense ham, at pleje ham,
nu da han var saa haardt syg. Hun var meget angst
for, at han nogensinde skulde fatte en ugunstig
eller urigtig Mening om hende. Da han giftede sig,
afbrød hun Brevvekslingen med ham af Frygt for, at
hans Hustru skulde finde noget Underligt i den. Men
da saa Nytaar kom, greb hun denne Lejlighed til at
sende ham en Lykønskning. Senere blev Brevvekslingen,
dog med store Mellemrum, optagen paany, og Gostanza
tilbragte engang en Tid i ikke ringe Uro, da hun under
en haard og langvarig Sygdom havde maattet lade sin
Mand skrive for sig, og der saa ikke fulgte noget Svar
fra Brøchner. Hun sendte ham derefter Evighedsblomster
og røde Negliker, hvilke sidste, efter en Ytring af
Brøchner, i det Italienske Blomstersprog har «en rig
Betydning*. I sine sidste Leveaar fortalte han ikke
sjældent til sine Smaabørn Anekdoter om Costanza. hvis
Billede de kendte. Det var neppe uden en Tanke paa
dette hendes Navn, at han i Vilhelm Møllers Nyt
dansk Maanedsskrift undertegnede en Afhandling med
Pseudonymet ?onstans.
III
Altfor lidet af Brøchners Væsen som Menneske finder
den almindelige Læser i hans Skrifter. Indholdet er
for abstrakt, og Stilen skræmmer.
Paa et hængende Haar var han overhovedet slet ikke
blevet Forfatter. Han følte intet Kald dertil;
han havde modstandsløst ladet sin Selvkritik
fortære sin svage Frembringelsesdrift, og var
i Fyrretyveaarsalderen naaet til det Standpunkt af
Ulyst ved alt Forfatterskab, at han glædede sig eller
troede at glæde sig, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
