Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Hans Brøchner (1820–1875)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
436 Hans
Brøchner
mærker ikke Verdenstankelivets kraftige Pust. Hvor
let synker man ikke sammen herhjemme! hvor let tager
man ikke til Maale-stok for sin Stræben det Smaalige,
der omgiver En! hvor let standser man ikke i Løbet,
naar man mærker, at man er et Stykke forud for de Faa,
der kæmpede med om Prisen!»
I disse Aar gik det endelig op for ham, at han
ved en anden Skrivemaade kunde vinde sig en større
Læsekres. Han gik imellemstunder endog saa vidt som
til at beklage, at han ikke som ung havde opholdt sig
længe nok i Frankrig til at modtage en Paavirkning
af fransk Fremstillingskunst - en Ytring, der i hans
Mund maatte forbavse, eftersom han hidtil slet ikke
selv havde havt nogen Følelse af Manglerne ved hans
Bøgers Form.
Han havde hidtil ligesom ikke vovet at skrive
med hele sit Menneskevæsen. Hans Stridsskrift mod
Nielsen var det første Kendetegn paa hans Drift til
at anslaa en naturligere Tone. Dog smelter i den det
Vittigtskarpe ikke ret sammen med det Højtidelige. I
den lille Afhandling om Giordano Bruno er der en
tydelig Bestræbelse efter at male, stærke Tilløb
til en helt ny Fortællemaade; og i de efterladte
Erindringer om S. Kierkegaard er Fremstillingen i al
sin Fordringsløshed ypperligt skarpttegnende. Hvert
Ord her gengiver \7irkelighed; selv det Ubetydeligste
har Liv.
Han behøvede kun at anvende den utvungne Stil,
han altid havde havt til sin Raadighed i mundtlig
Meddelelse og i Breve, men som han ikke havde turdet
fortro sig til.
Jeg havde rettet en Del Indvendinger imod hans
Hovedværk Bidrag til Opfattelsen af Filosofiens
historiske Udvikling. Jeg havde paavist Ensidigheden
af en Fremstilling, der kun gav Filosofiens
Længdesammenhæng, og det Følgestridige, som laa i,
at Brøchner undertiden tog Bredesammenhængen med,
undertiden ikke. Naar Talen er om den græske Filosofi,
er han villig til at se den i dens Sammenhæng med
den hele græske Aand og Kultur og mener, at den kun
saaledes kan forstaas. Men naar Talen er om moderne
fransk, tysk, engelsk Filosofi, da behandles den,
som om den førte en afsondret Tilværelse uden Forhold
til Folke-aanden, uden Forhold til Landets Historie,
Poesi o. s. v. Jeg udtalte min Beundring for hans
Gave til at gribe Hovedpunkterne og fremstille
Hovedtrækkene i et System; men jeg spurgte: Er
hos alle Filosofer Systematiken det Væsenligste og
Vigtigste? Er Skelettet Alt, er Legemet Intet? Bør
man ikke idetmindste frygte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
