- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
438

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Hans Brøchner (1820–1875)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

438 Hans
Brøchner

IV

En Ugestid før sin Dødsdag (han døde 17. December
1875) tog Brøchner Afsked med sine Venner. Da jeg en
Dag traadte hen til hans Sygeleje, gav han mig en tyk
Pakke i Haanden - det var alle de Breve, jeg i en
lang Aarrække havde skrevet til ham, ordnede efter
Tidsfølgen og paa Bagsiden af Konvoluten forsynede
med Afsendelsens Dato, Modtagelsesdatoen og den Dato,
da Brevet var besvaret. Hans stærke Ordenssans og
hans Omhu for at ingen fortrolig Meddelelse fra en
Ven,skulde falde i fremmede Hænder, røber sig i dette
lille Træk.

Han havde en kort Samtale med Enhver, der kom, og
trykkede kort og kraftigt hans Haand til det endelige
Farvel.

Dette sidste Sygeleje, som afsluttede en
Lidelseshistorie, der strakte sig over mere end et
Tiaar, var yderst kvalfuldt.

Alt som Tanken droges hen til den nærforestaaende Død,
kom den Syge til at sysle med Forestillingen om sin
Begravelse. Tanken om Kirken, til hvilken han intet
Forhold havde havt, og om dens Præster, der altid
havde været ham imod, var ham meget pinlig. Og i sin
Følelse af helt at have tilhørt Videnskaben og ingen
Berøring at have havt med Gejstligheden, udtalte han
det Ønske, som han fik rette Vedkommende forebragt,
at blive jordet fra Universitetets Forsal og ikke fra
det nørrebroske Kapel. Han fremsatte dernæst Ønsket
om, at en yngre Ven vilde tale over ham istedenfor
Præsten, og nævnte den, hvem lian dertil havde udset
og som ogsaa havde været villig dertil.

Naturligvis kom der efter hans Død et afslaaende Svar
med Hensyn til Jordfæstelsen fra Universitetets Aula,
og enhver Tanke om den Paagældende Vens Optræden ved
denne Lejlighed faldt dermed bort

Skønt Brøchner havde den mest levende Uvilje mod,
at en Præst skulde tale over hans Kiste - han sagde
paa sit Dødsleje: Jeg tror, at hvis saadan en sort
Mand begynder at præke over mig, rejser jeg mig op
af Kisten og protesterer - blev den gejstlige Tale
ikke undgaaet.

Han blev begravet den 23. December. Man havde,
synes det, bibragt den Gejstlige den Forestilling, at
Brøchner havde ønsket hans Medvirkning; han antydede
det og udtalte bl. A. sin Glæde over, at den Afdøde
og han, skønt adskilte ved deres Overbevisninger,
var mødtes i - gensidig Agtelse. Næste Dag

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0442.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free