- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
451

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - M. Goldschmidt (1819–1887)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

M. Goldschmidt
451

Goldschmidt ikke; men der er en Vittighed, som
bestaar i at lade noget Usagt skinne igennem det, der
siges. Det var den, som gjorde ham hemmelighedsfuld
og dyb, thi Dybde har Goldschmidt ikke; men der er
en Dybsindighed, som bestaar i at lade en Baggrund
eller Afgrund ane. Det var endelig den, som gjorde
ham aandrig, selv naar det, han havde at sige, var
temmelig almindeligt; thi hvad vi paa Dansk kalder
det Aandrige til Forskel fra det Aandfulde, er netop
den Kunst at bringe et almindeligt Indfald til at
tage sig ud som et ualmindeligt.

I Tidens Løb har Goldschmidt misbrugt denne Evne,
han han er kommen i Vane med nu og da at sætte et
hemmelighedsfuldt Mærke, et betydningsfuldt Kors. Man
tror: der ligger Hunden begravet; men giver man sig
til at grave, finder man Ingenting. Et Eksempel er
Historien om Mefistofeles og Fotografierne. Medens
den ældre Skole af Forfattere i vor Literatur,
Oehlenschlager eller Hauch f. Eks., arbejder ærligt,
saa langt deres Evner rækker, saa at det, som hos
dem er svagt eller mislykket, ganske simpelt har
sin Aarsag i, at de ikke kan gøre det bedre, er det
anderledes hos denne Forfatter, ligesom hos hans yngre
Samtidige Bjørnson. Hos dem kommer det Stødende altid
af, at der, hvor Evnerne glipper, lader de netop som
om det Højeste var naaet, som om det Dunkle var det
Betydningsfulde. Naar f. Eks. i Bjørnsons Maria Stuart
den mørke Tale lyder til Slutning om Gud i Himlen:
«Han i det Større tæller for sine større Tider*,
saa lades der som var der Svar paa alle Spørgsmaal,
Løsning af alle Gaader i det, der i Virkeligheden ikke
indeholder mere Mættelse for Læseren end den Idræt, at
stikke Tungen ud af Vinduet, naar man er sulten. Men
Misbrugen ophæver ikke Brugen, og den er i Sandhed
en Mester i Stil, paa hvem Schillers Ord passer
som paa Goldschmidt. At afskrive talrige Eksempler
paa hans Mesterskab var let. Jeg vil her blot
eksempelvis nævne Saadanne Stykker som Indledningen
til Kærlighedshistorier fra mange Lande eller den
lille Beskrivelse af Peterskirkens Illumination,
eller Bjerg lagen Nr. l, der er et af de fineste
Mesterstykker i sin Art, skevet med en Guldpen.

Som Stilist er Goldschmidt en Benytter. Naar hans Pen
begynder at tørste efter Blækket, at hungre efter
Stof, da er der ikke det, han jo kaster for den,
Dagsindtryk og verdenshistoriske Ideer, Politik og
Æstetik, revolutionære og romantiske, radikale

og reaktionære Anskuelser, Oplevet og Digtet, Set
og Følt, lagt-

29*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0455.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free