Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - M. Goldschmidt (1819–1887)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
452
M. Goldschmidt
taget og Erindret. Der er ikke det, han jo
udnytter, naar Pennen attraar Sysselsættelse og
Motion. Han har liden M Fantasi, men megen omform
ende Indbildningskraft; han iagttager og beskriver,
ser og genfremstiller, men med saa stor psykologisk
Finsans og med saa meget Liv, at selv den simpleste
Foreteelse, opfattet gennem hans farvede Slør,
bliver værd at dvæle ved. Heldigst har han været i
Skildringen af de smaa Særegenheder, hvilke hans eget
Liv har givet ham Lejlighed til paa nært Hold at blive
vaer, som de mindre Købstæders Ejendommeligheder og
det jødiske Væsen. Han er til den Grad afhængig af
Iagttagelsen, at han som Fortæller undertiden bliver
usammenhængende. Mængden af hans Fortællinger bestaar
af mosaikagtigt sammensatte Iagttagelser (se f. Eks
Echa), og selv i de bedste findes hvert Øjeblik
løse Sanseiagttagelser indskudte. Saaledes er i Den
Vægelsindede paa Graahede Skildringen af det Indtryk,
Karens blottede Nakke gør paa Marie, et løst Indfald,
et uvedkommende, af en Virkelighed afskrevet Indtryk,
og saaledes opløser, for at tage noget Større, Romanen
Hjemløs sig helt i Brokker. At skrive et Værk med
langt Aandedræt er derfor Goldschmidt umuligt, han
mangler til at besjæle en stor Komposition Digterens
mægtige Aandepust i Stilen som i Brystet. Han
er des heldigere, jo mindre hans Fortælling er,
og selv i de mindre forraader Benytteren sig ikke
sjældent ved smaa indlagte Æventyr eller Legender,
om de end altid er saa klogt og sindrigt anvendte,
at de, selv uden at være Goldschmidts Opfindelse,
bliver hans vel erhvervede Ejendom. I de store Bøger
er Bygningen svagest; naar det ved den begyndende
Mandsalder begynder at blive tomt i Helten, griber
Forfatteren til sit ufejlbarlige Husraad, han sender
ham ud af Landet (En Jøde, Hjemløs, Arvingen). Rejser,
Rejsehændelser, Rejsesamtaler er ypperligt Fyld. Den
med dette Fyld udstoppede Helt vender saa tilbage til
sit Land for at dø. Han er, som Komtessen i Hjemløs
siger til Otto, kun Barn og Olding, det Mellemliggende
mangler. Men Aarsagen til denne Mangel hos Skribenten
maa søges ikke i Færdigheden, men i Naturen.
Naturen. Lad os da se om til Mennesket bag
Pennen. Vi betragtede den fine Hemmelighedsfuldhed
i Foredraget. Denne Hemmelighedsfuldhed er
en Stilbestemmelse. Men den er tillige et
Karaktertræk. «’Et Par Barndomsaar», sigtr
Goldschmidt, «tilbragte i den jødiske Religion under
streng Iagttagelse af Ceremonierne og stadig Tanke
paa en fjærn, agtpaagiven Guddom, gør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
