Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - M. Goldschmidt (1819–1887)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
M. Goldschmidt
453
en Virkning for hele Livet - Sjælen faar et Tryk,
der forhindrer den fra nogensinde at rejse sig rank
i Vejret og afryste en vis Frygt for det Ubekendte.»
Dette Sted er blevet forandret ved Optrykket, men er
betegnende i sin oprindelige Form.
Jeg finder det ikke smukt, naar Forfattere af jødisk
Oprindelse, som f. Eks. Hertz, i deres Forfatterliv
gør Alt for at bringe deres Afstamning i Glemme,
skjuler den næsten som en Skamplet, idet de aldrig
vælger et jødisk Æmne. Hvem véd, om ikke Hertz her
selv har berøvet sin Lyra en Oktav; et Digt Fristelsen
fra hans første Ungdom tyder paa, at han havde en
Mulighed i sig til en vis urkraftig Lidenskab, som
senere er forsvundet af hans Poesi. Men paa den anden
Side kan jeg ikke heller finde det indtagende, at en
Forfatter idelig kommer tilbage til, at han er Jøde,
dels naar han meddeler sig ligefrem, dels idet han
som Digter fremstiller Jøder paa alle Maader, af alle
Arter, unge og gamle, forfra og i Profil, med Dialekt
og uden Dialekt, og.. koketterer ligesaa stærkt med
denne Særegenhed, som Andre frygter for at høre den
nævnt. Goldschmidt burde, som jeg engang hørte en
aandfuld Jøde udtrykke det, ikke stadigt servere
sin Bedstemoder med skarp Sauce. Det er naturligvis
ikke min Hensigt at rette den taabelige Beskyldning
mod ham, at han som ikke-døbt af Ærefrygt burde lade
Jødedommens Mysterier hvile. Thi jeg véd ikke, med
hvad større Ret man af Goldschmidt vil kræve, at han
skal have sine Forfædres, Jakobs eller Davids Tro,
end man af en Nordbo vil fordre, at han skal have
Harald Hildetands eller Regnar Lod-brogs. Goldschmidt
krænker ingen Pietetsfølelse, snarere har han for
megen; han fremstiller bestandig det jødiske Væsen
kun med halvvejs frigjort Deltagelse. Saa meget er
imidlertid vist og uomtvistet, at Goldschmidt her har
havt et Omraade, hvorpaa han fremfor Nogen var hjemme,
og det er fuldt berettiget, at han har opdyrket det,
selv om han har gjort lidt for meget Væsen af det,
og med sin Svaghed for det Hemmelighedsfulde har
fremstillet den moderne Jødedom mere clanagtigt
afsluttet, end det var nødvendigt, idet han gjorde
sig og den interessant ved at forevise dens Mundart
med Noter under Teksten. Han har sat en berettiget
Stolthed i sin jødiske Fødsel og har tilstræbt en
egen Plads i vor Literatur som jødisk Dansk. Han har,
tiltrods for sit verdensborgerlige Hang, bestandig
elsket to Nationaliteter højere end alle andre og
lige højt: den jødiske og den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
