Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - M. Goldschmidt (1819–1887)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
460
M. Goldschmidt
paa Scenen, hvor hans Finhed bliver smaalig og hans
omhyggelige Udviklinger langtrukne. En Skavank
sysselsatte sig udelukkende med Bølgegangen i
Prokurator Severins lille Sjæl. Det nye Stykke har
samme Æmne som Skavanken: at optrævle en Pjalt, kun
at Pjalten her ikke er Prokurator men Etatsraad, mere
ynkelig og niere pudsig end hin. Det er imidlertid
en sen Død at se en Nathue blive pillet til Charpi.
Første Akt er en milelang Monolog med Afbrydelser:
Afbrydelser, som ikke fremmer Handlingen - der er
ingen Handling - men kun tjener til at udfolde og
belyse Hovedpersonens Svaghed. Istedenfor at være
skildret i tilstrækkelig store og frie Træk til at
blive komisk, er denne Svaghed (som i En Skavank}
underkastet et smaaligt moraliserende, trættende og
pinligt Grubleri. Etatsraaden ligner en Mand med en
daarlig Mave, der hvert Øjeblik betragter sin Tunge
i Spejlet.
Vi følger alle hans Formiddagsstemninger. Nogle
har aandelige, andre legemlige Aarsager. En Smule
Kaffe efter Bordet, siger Vauvenargues, gør, at
man føler Agtelse for sig selv, og han har Ret, som
næsten altid; men hvad der er morsomt som henkastet
Strøtanke, er ikke derfor underholdende paa Scenens
Brædder, Vi iagttager, hvorledes Etatsraaden,
efter ved sin Morgen-Æggesøbe at have fundet sig
veltilmode, skønt nervøs, faar Nervestyrke og
Stemning gennem Selvagtelse, da han begynder Dagen
med at afvise et Bestikkelsesforsøg, men atter taber
Humøret og Selvagtelsen gennem sin Svaghed overfor
Kokkepige-Kommerset, gennem Skam over et underfundigt
Angreb paa sin Foresatte, som han har ladet indrykke i
en Avis, og gennem sin Jammerlighed overfor den samme
Mand, da denne udbeder sig hans elskværdige Datter
til Kone for sin Dagdriver af Søn. Undersøgelsen
er fuldstændig, Vidnesbyrdene tilstrækkelige,
Beviserne mere end tilfredsstillende for den Sandhed,
at Etatsraaden er et ynkeligt gammelt Skrog, som
bestandig opfyldt af det Ønske at have Karakter, er
i Lommen paa Enhver, der vil benytte hans Svaghed. -
Akten ender med, at han i sin Befippelse, bestormet
paa den ene Side af sin Datter, paa den anden af
sin Fjende, Konferensraaden, griber et urigtigt
Lægemiddel, der ophidser hans nervøse Tilstand
istedenfor at berolige den, og falder om som død.
I næste Akt er han gal og tror sig henflyttet i «den
anden Verden». Fra dette Øjeblik af faar Stykket
ganske Præg af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
