- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
472

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Chr. Richardt (1831–1892)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

472 Christian
Richardt

kommenhed afskriver jeg følgende Linier, der kunde
staa blandt Forbillederne i en dansk Metrik:

Vældige Gud, Vor og vor Fjendes, O lad det kendes,
Med dig vi drog ud! O lad det dages! O lad det mærkes,
Mer end de Stærkes Er du de Svages Vældige Gud!

I umiddelbar Sammenhæng med Richardts fornyende og
fortættende sproglige Stræben staar den Omstændighed,
at vi hos ham (som tildels allerede hos Ploug) er
vendte tilbage til den billedrige og lignelsesfulde
Stil, der en Tid var næsten fortrængt fra Poesien,
men hvis fuldstændige Forsvinden vilde gjort Verset
til rimet Prosa. Hans Poesi er en Billedpoesi, den
har alt det Farvede, Livfulde og Varme, der er en
saadans Fortrin,, men ogsaa noget af det Ujævne
og Urolige, det Springende og Uigennemsigtige,
der klæber som Mangel ved den billedrige Lyrik. Kun
sjældent undslipper der hans Pen uheldige Billeder
som f. Eks. dette om Ploug, «han staar Vagt med Mund
og Pen om Ideernes Riger*. Enestaaende er følgende
vanskabte Billed-klump i en Sang for Kvinden: «Den
Viv, som duger Bordet med rene Tankers Sne». Sligt
minder om de berygtede oldnordiske Omskrivninger.

Richardts Stil er især fængslende af den Grund, at den
synes at være Tidsalderens. Den har ikke Skønheden
i dens. ligelige Allestedsnærværelse pulserende i
den hele Skikkelse, men det enkelte Leds punktuelle
Skønhed hævder sig uopløst i det Heles. Der gives
en mislig Art Lyrik, hvortil f. Eks. den tyske
Digter Herweghs Arbejder hører, i hvilken hvert
Digt har et enkelt Lyspunkt; det var en Usandhed at
sige dette om Richardts; men dog er hos ham hvert
enkelt Digt fuldt af slige Punkter, han er opmærksom
paa det Mindste; i det skønne Hele er hver mindste
Del ligesom særligt stemplet med Skønhed. Saaledes
straks fra Begyndelsen af. Hans tidligste Digte viser
Modenhed og Selvkritik. Hans Digtning optraadte ikke
for Publikum som en over-overordenlig, skønt tvivlsom
Mulighed, men omvendt som en allerede tydeligt formet,
om end ikke meget frugtbar Virkelighed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0476.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free