Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Chr. Richardt (1831–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474 Christian
Richardt
nistens Frihed; de er ikke heller, som ofte Bellmans
Vers, saaledes beregnede paa Musik, at de vanskeligt
kan nydes uden den; deres Rytmegang er selvstændig,
den trænger ikke til nogen Støtte. Richardt har
ligesom foregrebet Komponistens Gerning: det er,
som om der allerede én Gang havde været sat Musik
til disse Ord, og de af sig selv havde indsuget de
ledsagende Toner. I poetisk Henseende er disse Tekster
Mønstre; de strejfer ikke ved at give Følelsens
Udtryk bredt og almindeligt ind paa det Omraade,
det er Komponistens Sag at udfylde, de giver faste
Smaabilleder, og de alvorlige iblandt dem lader kun
sparsomt i Udbruddet den stille Følelse forraade,
at den er Billedets Sjæl.
Det lille Digt / Maj synes mig blandt disse at
være frembragt af den dybeste Følelse og i det mest
beaandede Øjeblik. I sin Idé er det nær beslægtet med
den ovenfor nævnte Allegretto. Et andet Digt kaldet
Tonerne, der i sin Form har Lighed med Richardts
Tekster, men som det maaske var et Misgreb at sætte
Musik til, stod i den første Samling som en Type
paa hans Poesi i dens daværende Udviklingstrin. Hans
Talent maatte finde et ganske tilsvarende Stof, hvor
det blot gjaldt om at lade de Toner, han sang om,
blive hørlige i Sangen, hvor Stoffet altsaa rent gik
op i den musikalske Form, saa der ingen anden Idé var
at udtr3rkke end det blotte lyriske Udraab; thi for
en Idé var Richardt i Begyndelsen temmelig forlegen,
ja selv nu har ban ikke saa meget poetiske Tanker
som poetiske Udtryk for almindelige Tanker.
Forholdet til Musiken synes overhovedet for ham som
Digter at være en Kilde til Inspiration. Saaledes
hører de Beethovenske Stemninger, i hvilke han har
sat sig den Opgave at give den Sindstilstand, der
var nedlagt i Beethovens berømte Sonate, et poetisk
Udtryk, til det Fortrinligste, han har skrevet;
selv sammenlignet med Musiken staar Allegrettoen som
et lille Mesterstykke, medens derimod Prestoen lige
overfor den ubeskriveligt mægtige, stærkt afskyggede
Musik synes noget svag og fattig. Man kan med
Rette indvende, at dette Hensyn er uvedkommende;
Sammenligningen giver imidlertid et rigtignok
overflødigt, men .dog ganske lærerigt Vidnesbyrd om,
at hvor mangesidigt Richardts lyriske Talent end er,
i Lidenskabens fortvivlede Stormløb kan det ikke
følge med.
Medens andre af vore Digtere næsten stadigt synger
i Moll,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
