- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
478

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Chr. Richardt (1831–1892)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

478 Christian
Richardt

Filosof, der først ved et Tilfælde en skønne
Aftenstund kommer i Tanke om det, som for hans
Tænkerliv maatte være det Første og det Sidste.

Det bedste ved Richardts Digte er
Digterpersonliglieden selv. Man faar af den et i høj
Grad velgørende Indtryk af Ligefremhed, Sanddruhed
og Lune. Hvor hyggeligt klinger ikke den jævne Tone
i hans Studenterkor Sætter da Fod under eget Bord,
hvor stor er ikke Afstanden fra det gamle Omkvæds
«Herrer vi ere i Aandernes Rige» til den skønne
Simpelhed i disse Ord:

Naar Solen trækker sit Hors paa Stald, Og Stjernerne
holde Stævne, Venner ved Venner vi bænkes skal Og
tales ved efter Evne.

Men denne Simpelhed er atter begrundet i en ærlig
Natur, der aldrig stadser med Dannelse, aldrig gør
sig til af Lidelser, og som i sin Renhed ikke véd
af nogen Art Leflen at sige. En Sanselighed varm og
dog poetisk som Oehlenschlagers findes kun hos de
Største; selv hos Christian Winther er Sanseligheden
ikke mere saa uskyldig. Har Richardts Poesi end ikke
den Gløden som disse Digteres, kan den til Gengæld
aldrig blive kælen. Han lefler ikke heller med sit
Digterkald eller sin Digterlod: saalidt som hans
Digte er Poesi om Poesi, saa lidet handler de om
Poeten; at skrive anderledes vilde være ham umuligt,
det borger hans lyse Lune for. Man tage de to Digte,
Frieriet og To i Baaden for sig. De tvende Bejlere er
i Grunden en og samme Figur; men en mindre forfængelig
Digterpersonlighed end den, der afspejler sig i
det ene Digts tragikomiske og det andets sjæleglade
Humor, skal man have ondt ved at finde blandt det
hele Digterfolk. Og dog er Richardt en mandig Aand,
udsprungen af en til Alvor opdragen Generation. Den
Slægt, for hvilken Digterne sang i Aarhundredets
Barndom, havde et lettere og lysere Sind end vor;
Richardts Poesi bærer trods sin Friskhed - og den er
umiddelbar frisk, handler ikke stridbart om Friskhed
som Kaalunds - et utvetydigt Stempel af Slægtens
Alvor. Har den end ikke den selvraadige Lidenskab,
ingen sanselig Hede, saa har den en højere Ild.

Den stærke Udvikling til en dyb og inderlig Forsoning,
som Richardts Aand har gennemgaaet, er ikke gradvis
at spore i hans Digte, eftersom han jo ikke vælger
sine Æmner indenfra, rnen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0482.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free