Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Chr. Richardt (1831–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482 Christian
Richardt
at faa en ny Skorpe stegt paa. Dette gaar ikke i
Længden. Vi kan ikke evigt nøjes med Vaudeviller,
vi maa engang faa et Drama at se. Af de to Strømme,
i hvilke vort Lystspil nu er mundet ud, vil den ene
tabe sig, bestandigt tyndere, i Sandet; den anden kan
endnu svulme til en Flod. Den ene Retning er den mod
den rene Lystighed, de blotte Løjer; den har selv i
sine bedste Frembringelser, som Hostrups Soldaterløjer
og Intrigerne, det tilfælles med Dame-, Duft- og
Casino-Vaudevillen, at den handler om Ingenting. Den
anden Retning er den alvorligere mod det virkelige
Liv; den forsøger paa at fremstille Mennesker,
som ikke har Roesaft, men Blod i deres Aarer; den
stræber at give et omfattende og sanddru Billede af
vore Sæder og Forhold. Som det bedste Arbejde af den
Art staar trods mange Svagheder Hostrups Tordenvejr,
et af Digterens sidste Stykker, der med sit dygtige
Figurgalleri er i Slægt med Blichers Noveller og
Dalsgaards Folkelivsbilleder. I dette Hjulspor maa
vort Lystspil slaa ind, og for at gøre det bredere og
dybere maa Roman og Novelle her vise Vej. Vi mangler
endnu helt en Romanliteratur, og før vi faar den,
faar vi neppe noget Drama. Det gælder ikke mere om
først og fremmest at yde det Komiske. Vi maa først og
fremmest have Materialet bragt for Lyset; saa kan vi
altid bagefter aflokke det dets komiske Side. Gid vore
Digtere, hvis vi har nogen, (af alle sikre Ting er den
sikreste den at tvivle), vilde forlade de ufrugtbare
Kunstarter og som forstandige Bjergmænd søge til de
rige Aarer. Selv det store Talent kan ikke vedblive
at tære paa det gamle Forraad, selv det mindre Talent
faar Kapitaler mellem Hænder, naar det finder et
længe opsamlet og endnu ubrugt Stof. Lægger man blot
Haand paa Værket, vil man se, at Ingen behøver at
forstumme; end ikke Tanken paa Kritiken bør skræmme
Nogen; thi uanset, at en Forfatter ikke bør tænke mere
paa Kritiken, end Soldaten bør tænke paa Hospitalet,
saa vil enhver Kritiker, hvem det ligger paa Hjerte,
at vor Literatur ikke skal dø af en vis Art Tæring,
en Sygdom, der paa Latin hedder sancla sim-plicitas,
opmuntre ethvert alvorligt og talentfuldt Forsøg paa
at gribe dybere, skildre sandere og male med stærkere
Farver, end det hidtil er sket paa vort Teater. Hvis
den altfortærende Teologi, der allerede har mærket en
af vore betydeligste Digtere (Paludan-Muller), og,
som det synes, ganske opslugt en anden (Hostrup),
naadigt sparer os Deklarationens Forfatter, da turde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
