Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Chr. Richardt (1831–1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Richardt
487
Ejendommelighed. Det forsvinder mellem Fingrene paa
En, naar man vil fængsle det til Papiret.
En Dag læste jeg med megen Beundring for ham Alfred
de Musset’s Ådieu, Sazon! nogle Afskedsvers til et
Pigebarn, som efter Digtets Ordlyd har elsket den
Talende kun otte Dage, og fra hvem han uden at man
begriber Nødvendigheden fjerner sig med Taarer og
Smil, med lidenskabelige og letsindige Udbrud mellem
hverandre. Omkvædet begynder som bekendt:
Je m’en vais pourtant, må petite, Bien loin, bien
vite
og Ordene må petite vender saaledes tilbage gennem
alle Stroferne. Richardt, der ikke var synderlig stærk
i Fransk, bevarede under Oplæsningen sin ubevægelige
Mine. ^Forstaar du det nu ogsaa virkelig?» spurgte
jeg. - «Ja, saa meget forstaar jeg da, at han har
tabt Appetiten*, lød Svaret.
Richardt var fra sin Ungdom af oprigtigt religiøs og
barnligt troende. Han har næppe engang nogensinde havt
Tvivl at overvinde for at bevare sin Rettroenhed. Men
hans Religiøsitet lagde i hine Aar ingen Hindring
i Vejen for hans venskabelige Omgang med en meget
yngre, anderledes sindet. Han skemtede nu og da
med Modsætningen. Mellem gamle Papirer finder jeg
denne Billet: «Tak, kære B., for Indbydelsen, jeg
haaber sikkert, jeg skal komme – trods det at din
Ugudelighed virkelig kunde gøre mig betænkelig,
man er jo bornert.»
Det havde været Richardts Ønske at kunne leve
udelukkende som Digter. Da han imidlertid som næsten
alle andre danske Digtere og Kunstnere sad i smaa
Kaar, maatte han se sig om efter en Livsstilling. Han
var teologisk Kandidat - rigtignok med den daarligst
mulige Karakter - men han tænkte ikke paa at benytte
sin Eksamen til at søge Embede som Præst. Han foretrak
en Højskoleforstanders Stilling, og 36 Aar gammel
blev han Bestyrer for Skolen ved Greve. Bygningen
var smuk, Richardts Bolig hyggelig; han havde sikret
sig en for Sagen begejstret og kyndig Medhjælper, og
var selv fuld af Tro til at Foretagendet vilde lykkes
for ham. Det var en Fornøjelse at se den Iver og det
lyse Humør, som besjælede ham. En Sommerdag i 1868,
da Fru Magdalene Thoresen og jeg i Forening besøgte
ham derude, staar meget levende for mig. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
