- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
489

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Chr. Richardt (1831–1892)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Christian Richardt
489

fuld Hengivenhed; formodenlig vil. mine ydre Kaar
blive saa smaa, saa jeg allerede af den Grund vil
nødes til at have literært Arbejde ved Siden af. Vi
faar at se. Tilgiv, at jeg har snakket saa vidt og
bredt om mig selv og mine Forhold.

I Aaret 1872 blev Richardt Præst, og det religiøse
Element., som altid havde været tilstede i hans Poesi,
bredte sig fra da af naturligt mere. Han havde altid
havt et Anlæg for Salmedigtning; han blev nu paa én
Gang Naturdigter og Salmedigter. Vore Veje fjernede
sig nødvendigvis fra hinanden; i Halvfjerdsernes
Begyndelse kunde en Præst ikke vedligeholde
Forbindelsen med en saa udpeget Personlighed som mig;
dog var Richardt i sit stille Sind ogsaa som Præst
bestandig den samme fine og humane Personlighed,
han altid havde været.

Der var noget saare Blødt i hans Gemyt. En Dag henimod
Aaret 70 forærede han mig en smuk Signetring, som jeg
endnu har - med en antik, udskaaret Sten - i hvilken
han havde ladet sine og mine Forbogstaver indgrave. Og
de sidste Ord, han for et Aars Tid siden henvendte
til mig, var disse: «Det er underligt, jeg kan ikke
være vred paa dig, skønt jeg jo egenlig burde.»

Hvad Christian Richardt som Digter var, det
har jeg i mit allerførste Forsøg paa en literær
Karakteristik stræbt at forklare. Som ren Kunstner
er han uovertruffen i dansk Lyrik. Man tage, for at
føle dette, blot Rimene "hos en af de gamle Virtuoser
som Frederik Paludan-Muller eller Henrik Hertz og
sammenligne dem med Richardts. Aldrig hos Richardt
disse kedelige og svage Rim af samme Ordklasse:
kærlige - herlige o. s. v. Han er vistnok den første i
vort Sprog, som gennemgaaende rimer Genitivformer paa
Verbets Passivformer (stærkes - mærkes f. Eks.) og
han har paa hele det metriske og sproglige Omraade
bestandig virket som en Fornyer.

Vistnok havde han ingenlunde i Tanker og Følelser en
lignende Oprindelighed som i sin Teknik. Hans Poesi
var kun Sang, dens Motto var:

Toner, søde Toner, svulmende Kor, I gaa Bud mellem
Himmel og Jord!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0493.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free