Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Fr. Nutzhorn (1834–1866)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
494 Frederik
Nutzhorn
blændende paa ham; han var opdraget til Trods mod
al moralsk forvirrende Forskellighed i Menneskenes
Vilkaar, til Trodsen paa den væsenlige og dybeste
Lighed, til at sætte sin Ære i frit at hævde
Menneskeværdighedens Ret ligeoverfor alle udvortes
Fortrin; den energisk sluttede Personlighed alene,
hvad enten den aabenbarede sig i det mandigt Store
eller i det kvindeligt Tilbageholdne, vakte hans
Ærefrygt og igennem den hans varmeste Kærlighed.
Frederik Nutzhorn blev Student 1851 og var til sin Død
Student af Hjertet. Han bevarede Studenterbevidstheden
og Studenterinteresserne langt ud over den Alder,
hvori disse i Almindelighed fastholdes af Andre
end dem, der gaar op deri; han deltog i to af
de nordiske Studentermøder, vedligeholdt talrige
Forbindelser i Broderrigerne og syslede med Planer
og Forslag til en Sammensmeltning af Studierne
ved de nordiske Universiteter. Det akademiske
Kammeratliv laa desuden for hans Personlighed. Han
havde den Modgang tidligt ved Døden at berøves sin
jævnaldrende Vennekres; yngre Venner traadte i de
ældres Sted; men sluttede han sig end nøje kun til
Faa, saa var han dog Kammerat med Mange og levede
opfyldt af Samfundsaanden mellem Studenterne, som den
f. Eks. raadede paa Ehlers’ Kollegium, hvor han boede
længe, eller i et snævrere Selskab, der i nogle Aar
samledes hos ham og om ham. Saa god Kammerat han
imidlertid var, saa var der dog Noget i ham, der
holdt sig ganske udenfor Samlivet med Andre. Enhver
af de Mangfoldige, der har kendt ham af jævnlig
Omgang i Selskabslivet eller i Studenterforeningen,
har sikkert fundet ham meget aaben og meddelsom, og
vistnok var Meddelelse ham en Trang; men iøvrigt var
han ingenlunde nogen aaben Natur. Han var snarere
som et Hns, hvor Fløjdørene staar aabne for Alle
og Enhver til alle de ydre Værelser, men for hvis
inderste Kammer Nøglen er drejet om og Slaaen skudt
forsvarligt for. Om sine dybeste Interesser udtalte
han sig selv til nære Venner aldrig ligefrem; naar
man kendte hans Standpunkt, var det fordi man gættede
eller sluttede sig til det. Saaledes følte man, at
hans Dogmetro efterhaanden havde befæstet sig i en
stærk Forskansning.
Som Student valgte Nutzhorn uden Vaklen den klassiske
Filosofi til sit Studium og dyrkede denne Videnskab
som Madvigs Elev i den Aand, i hvilken hans Lærer
har grundlagt den hertillands. Fra Madvig fik han
den store Ædruelighed, der betegnede hans Forskning,
den uhyre Kulde ligeoverfor Autoriteter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
