Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Jens Paludan-Müller (1838–1864)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jens ’Paludan-Muller
505
Indtryk af aandelig Overlegenhed, han havde gjort paa
sine Kammerater, alt dette bidrog til Dannelsen af et
helt Sagn ora hans Optræden i Slaget den 6. Februar.
Men hans Menneskevæsen er nutildags glemt, lever kun
i dei es Erindring, der har kendt ham personligt. Det
var det Mørke og Tunge i hans Natur, det, dér kunde
slaa over i det Sublime, som fremtraadte hos ham
hans sidste Levedag. Men det Ideelle i hans Væsen
fik Udtryk i mangfoldige Ytringsformer, i hans uhyre
strenge Selvkritik, i hans muntre, overlegne Satire
og den skarpe Sarkasme, der var ejendommelig for
hans Gensvar, i hans udprægede Anlæg som Historiker,
der var blevne opelskede ved den videnskabelige
og digteriske Forskole, han havde gennem-gaaet
som Søn og Brodersøn af udmærkede Mænd, i den dybe
Ærbødighed,, som gennemtrængte ham, for det Nedarvede
først og dernæst for det Opskydende, endelig i hans
overraskende stilistiske Begavelse, der satte ham
i Stand til blandt andet at skrive enhver som helst
dansk Digters Stil efter fra Holbergs Tid til hans
egen.
Der blev efter hans Død af hans Fader udgivet en lille
Bog til Minde om ham, hans Afhandling om Gullands
Historie i Middelalderen, der røber den strengeste
videnskabelige Metode. Den udgør hans hele literære
Efterladenskab, ikke medregnet en Hoben Digte, som
jeg efter hans Død skrev af.
Jeg har et Steds anført dette lille morsomme Epigram
af ham;
De spørger: Kommer Lykken vel om kort Tid? Hvad
eller er der mig beredt en slem Tid? Ak ja, min Kære,
Deres Fremtid, Den ligger jo i Deres Fortid.
Til Chr. Winthers Datter, der plagede ham om et
Albums-Vers, skrev han paa staaende Fod:
At plante Alvors Lilje
I Bed med Munterhedens Petersilje
Var allenstund mit Ønske og min Vilje.
Gid Lvkken, aromatisk som Vanille,
*> *
"
Bestandig Dem paa Haanden gi’e Spadille, I Solskin
være Dem en let Mantille, I . Livets’ Vinterstorm en
tryg Chenille!
Gid De paa Livets glatte Balsals Tilje
Maa føre op hver eneste Kvadrille!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
