Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Julius Lange (1838–1896)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
516 Julius
Lange
Paa de lange Spasereture, som Vennerne foretog om
Sommer-aftenerne rundt over Amager Volds Bastioner
og om Vinteren i Sneføre til Ordrup og tilbage, blev
ethvert Naturskuespil tilegnet med Inderlighed og
enhversomhelst aandelig Foreteelse, de begge kendte,
gennemdrøftet paa krys og tværs. En Foraarseftermiddag
gik de ud fra Byen, tilbragte hele Natten vandrende
og samtalende i Dyrehaven, og saa’ i Søllerød,
hvor Taagerne dansede hen over Søens Vande, hvide
og tætte som rullende Skyer, Solen stige luerød op
over Horisonten. De stirrede ind i den, til dens
Straaler begyndte at blænde, saa at mørke Skjolder
tegnede sig for deres Øjne, vendte sig saa og saa’
deres Skygger i utrolig Længde bag dem, mens Lyset
sneg sig smalt og skinnende hen ad Jorden. Saa laa
Marker og Skove der i det unge Dagslys.
Et saadant ungt Dagslys bredte sig i deres Sind. Men
det var den Ældre, som hyppigst brød det Veje. Hans
Synspunkter var altid lærerige, selv naar de var
gale. Hans Tanke var altid vækkende, selv naar den
var halvt sand, halvt falsk. Han tvang den Yngre til
at gjøre sig Rede for alle Indtryk og finde sig selv.
Al dansk og fremmed Literatur, de begge kendte
til, blev uophørligt gennemgaaet i deres
Samtaler. Undertiden gik de grundigt tilværks:
For ret at trænge ind i den antike Tragedies Aand,
indstuderede de f. Eks. med tre, fire Kammerater
Sofokles’s Filoktetes paa Græsk, holdt flere Maaneder
igennem Prøver og spillede saa en Aften med Alvor
og Andagt det gamle Drama uden at indlade en eneste
Tilskuer, Den Ældre var Filoktetes og spillede
fortrinligt, den Yngre Neoptolemos og spillede kun
daarligt, men ligefuldt var han ikke blot den Aften,
men ved de sidste Prøver, da Lampen lyste svagt ned
fra en høj Reol, saa dybt i Illusionen, at der var
Øjeblikke, da han formeligt troede sig hensat paa
Lemnos’s Strand.
I de følgende Aar begyndte der hos de fremmeligste
blandt Datidens unge Mænd at udvikle sig en stedse
klarere Bevidsthed om, at den danske Literatur
fra Aarhundredets første Halvdel havde levet sit
Liv tilende. Ungdommen sugede ganske vist endnu
lidenskabeligt Næring af den, optog den i sig og
bearbejdede den i sine Tanker paa alle Maader, men
den spejdede længselsfuldt ud efter noget Nyt. Det
skortede ikke paa Pietet. Med Taknemmelighed blev selv
sildige Værker af Paludan-Muller eller Henrik Hertz
modtagne. Men man glædede sig dog mere over Richardts
første Smaavers, fordi det var en af den yngre Slægt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
