Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. P. Jacobsen (1847–1885)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. P. Jacobsen
7
mn i Aarene 1871-72 den dannede Almenhed bekendt
med )arwins Hovedtanker og havde i dell Anledning
et Ordskifte ned Biskop Monrad. I de følgende Aar
oversatte han Darwins o Værker Om Arternes Oprindelse
og Menneskets Afstamning og randt 1873 Universitetets
Guldmedaille for . en Afhandling, der )lev trykt
under Titlen Apercu systématique et critique sur les
lesmidiacées da Danemark (Journal de Botanique 1874
Copen-lague).
Allerede i den første Sætning i den første Afhandling,
han od trykke, (Menneskeslægtens Oprindelse
1871) sporer man den mge Forfatters Synsmaade og
Stilhestræbelse. Den lyder: «Naar Oldtidens Nordbo
tænkte sig de høje Guder, løftede Valhal sig or hans
Syn med Skjoldetække, brede Døre og Sværd for Lue,
ned brynjestrøede Bænke hos de lange Borde, der sank
i Midten inder Vægten af Sæhrimnirs Sider og Heidruns
guldomsluttede tøjød». Iøvrigt var Foredraget i disse
Afhandlinger maadeligt, Fonen usikker og holdningsløs,
snart højtidelig, snart smaavittig, »nart tør; det
Hele var uden Stil. Jacobsen, der skulde blive >aa
fremragende en Prosaforfatter, naaede tidligere til
sin Ejen-iommelighed i Versets end i Prosaens Form. I
Slutningen af Tredserne begyndte han at forsøge sig
som Digter, genfortalte m gammel Saga i den Hensigt
at fuldstændiggøre de fremstilte begivenheder
med Paavisningen af de sjælelige Aarsager, som
Sagafortællerne gerne lader ligge, skrev enkelte
lyriske Ting og in større Digtkres Gurresange. Intet
af dette blev trykt; men len nævnte Digtkres er
ingenlunde uden Værd. Det er Elskovssange mellem
Valdemar og Tove; Udbrud af en smægtende, fordrende
Lidenskab, der et Øjeblik er lykkelig; saa Valdemars
^itre, gudtrodsende Klage over Toves Død, endelig
Den vilde Jagt ned Vekseltale af de Døde: Valdemar,
Koret af Valdemars Mænd, ians Følgesvend Claus Nar
og endelig en uselig levende Bonde, ;>ver hvis Hoved
Toget farer hen. Originaliteten er endnu kun ; sin
Spire, men der er en vis Bredde i Sprogbehandlingen,
en ds Magt i Følelsens Udtryk, der lover noget. Jeg
anfører de følgende Linjer til Prøve:
Valdemar.
Vaagner op alle Kong Volmers Mænd! Spænder rustede
Sværd ved Lænd, Henter i Kirken det støvede Skjold,
Prydet med Mærker af Dyr og af Trold,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
