Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. P. Jacobsen (1847–1885)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J, P. Jacobsen
13
fmdelsesevne; det har vel fra først af staaet for
ham som en tiltrækkende Opgave at begrunde (det vil
sige at opvise Sammenhængen i) en Livsførelse saa
særegen som den historiske Marie Grubbes; men det,
som under Udarbejdelsen har foresvævet og beaandet
ham, det er ikke nogen Idé, der skulde udkomme
som Værkets Sum eller Udbytte, men en kunstnerisk
Ledetanke, med hvilken han som Forfatter staar og
falder. De franske Malere siger som Mundheld, at det
ikke er efter Billedets Sammenhæng eller hele Anlæg
dets Maler bør bedømmes, men at han først duer,
naar man kan rive hans Billede i Stykker og glæde
sig over hver Lap deraf. Det har været Hr. Jacobsens
Ønske, at man skulde kunne kende Forfatteren helt af
hvert Kapitel, hver Side, hver løsreven Lap af hans
Bog. Genstanden for hans hele kunstneriske Lede og
Foragt, det vilde være en smuk underholdende Roman
med megen dramatisk Spænding, skreven i samme Stil og
Tone som en ledende Artikel i et Dagblad. Hin efter
en vis Opskrift snart pæne, snart plumpe Stil, der er
regelret selv i sine Sidespring, flov og uappetitlig
som en Værtshuskarbonade, den egenlige juridiske
Kandidatprosa, . er hvad Jacobsen som Digter har
størst Uvilje imod. Han forsøger i hver Sætning, han
skriver, at give sin Læser et tydeligt Billede, ja
mere end det: et saa anskueligt, livagtigt, i Farver
straalende Syn, at det virkelige Øje kun sjældent
opfatter saa kraftigt. Det skulde ikke undre os, om
Folk af den gamle Skole herhjemme vilde udbede sig et
Par blaa Briller til Læsningen af denne Prosa. For
at opnaa sin Virkning har Forfatteren først dannet
sig aldeles ejendommelige Ord, hentede dels fra de
mangfoldige danske Mundarter, som han i en mærkelig
Udstrækning er Herre over, dels fra Fortidens Sprog,
dels fra sin egen sammenføj ende Indbildningskraft,
og dernæst formaar han at anvende sin Ordskat saaledes
til at bestikke Læserens Fantasi, at ikke en eneste
Guldmønt gaar tabt. Naar andre Forfattere beskriver,
griber de det undertiden saaledes an, at den ene
Halvdel af de valgte Midler tilintetgør den anden. De
vil f. Eks. beskrive en snever Gade i Regnvejr og
nævner nu snart Regnens Fald paa Tagene, snart de
af Væden blanke Brosten saaledes hulter til-bulter,
at Blikket ingen sikker Retning faar at forfølge
hverken opefter eller nedefter. Denne Digter kender
Lovene for Øjets Opfattelsesevne, og som de Malere,
der kun bekymrer sig lidet om at deres Billede paa
den, der stiller sig nær ved det, gør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
