Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. P. Jacobsen (1847–1885)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
J. P. Jacobsen
Indtryk af skrigende Farveklatter, naar det blot
engang set brænder sig ind i Fantasien med en bestemt
uudslettelig Stemning, saaledes bekymrer han sig
ikke om man vil stødes ved de enkelte besynderlige
farvegivende Betegnelser, han bruger, eller ved
Udskejelserne af en Fantasi, der f. Eks. beriger
Ordbogen med en halv Snes nye Udtryk blot for at
betegne løsrevne Rosenblades forskellige Skønhed eller
Kaminildens Kamp med Mørket i en Skumringstime - naar
Læseren blot, saa snart han lægger Bogen fra sig,
føler sin Fantasi befolket med kraftige Skikkelser,
møbleret med det Bohave, der udmærker et gammeldags
Hjem, og illustreret med en Rigdom af vekslende
Naturskuespil.
Lettest er det at faa Ram paa Forfatterens Særegenhed,
naar man ser, hvorledes han bærer sig ad med at
beskrive en Solskinsdag eller et Haglvejr eller en
Maanenat. Der var i hans allerførste poetiske Forsøg,
en Fortælling ved Navn Mogens, et Regnvejr, som efter
flere Aars Forløb er blevet i min Erindring. En ung
Mand ligger under et Træ og stirrer netop paa et
gammelt Muldvarpeskud, der er blevet ganske lysegraat
af Tørhed: «Pludselig kom der en lille mørk Plet paa
det lysegraa Muld, en til; tre, fire, mange, flere
endnu, hele Tuen var ganske mørkegraa. Luften var
lutter lange Streger, Bladene nikkede og svajede,
og der kom en Susen, der gik over til Syden: det
øste Vande ned.» Og nu følger en Beskrivelse af
Regnens Fald, der er ligesaa fængslende som selve
Naturskuespillet er for En som lille Barn, naar
man endnu har den fuldesté Glæde af Iagttagelsen;
men hvis Læseren vil søge hen til Fortællingen selv,
vil han kunne se, hvorledes det hele Billede bygger
sig op efterhaanden fra den første lille runde mørke
Plet, der viser sig paa den lysegraa Jord. I Fru Marie
Grubbe genfindes denne Evne til Naturmaleri næsten
helt frigjort fra den Maniererthed, som fra første
Færd af gjorde den mindre frisk. Her er Billedet af
et Haglvejr, som kommer over Ulrik Frederik og Marie
paa en Ridetur ude ved Ordrup:
Med Et ligesom løftede Lyset sig fra Blad og Gren
og flygtede for et regntungt Mørke. Buskene raslede
ikke, Hovslaget hørtes ikke, hun red frem over en
lang Skovslette. Til begge Sider: Skovens Træer som
en tung, mørk Ringmur; over hende: truende sort
Himmel med jagende, graaflossede Skyer; ligefor:
Sundets skummelt blaasorte, taagebegrænsede Flade. Hun
strammede Tøjlerne, og det udmattede Dyr standsede
villigt I en stor Bue jog Ulrik Frederik forbi,
svingede op imod hende og holdt snart ved hendes Side.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
