Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. P. Jacobsen (1847–1885)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. P. Jacobsen
17
er Syner for deres indre Øje og hører Stemmer for
deres indre )re, til at forme Ytringer, der lader
netop saameget og saalidt if Karakteren ane; som
Ytringen gør i det virkelige Liv, og til red Hjælp
af Saadanne tilfældige eller vildledende Udsagn at
ad e Karakteren f r em staa for Læseren netop med de
Farver og det Lys, hvori han vil at den skal ses.
De middelmaadige Fortællere, der ikke har saa store
Kræfter il deres Raadighed, hjælper sig ved at
spække Ordskiftet med Betragtninger eller udfylde
Mellem rummene mellem Samtalerne ned Forklaringer,
i hvilke det meddeles Læseren, hvad han skal lømme
og tænke om det Optrin, hvortil han er Vidne.
Jacobsen tillader Læseren selv at fælde sin Dom. Han
er endensløs, han skal ikke saaledes som de iblandt
vore Roman-orfattere, der har givet sig et bestemt
Dogme i Vold, have et ?orsvar for det Bestaaende
ud som Moral af enhver Ordstrid; lån overlader til
Læseren, hvorledes han vil bruge det troværdige
billede af en Tidsalder, som bliver ham vist.
Sæt, en af vore ældre Romanforfattere vilde lade en
katolsk >g en luthersk Gejstlig fra Reformationstiden
disputere, og sæt, lagens Natur førte det med sig, at
Protestanten i Ordstriden kom ilkort, tror man saa, at
Forfatteren vilde nøjes med at frern-tille dette som
en Tildragelse, der maatte ses i Belysning af togens
hele Aand? nej han vilde udførligt forklare, hvorledes
det ;ik til, at en Tilhænger af den rene Lære trak
det korteste Jtraa i Ordskiftet, og han vilde bøde
paa Nederlaget ved at til-øje en Hjærteudgydelse,
for at Læseren ikke et Øjeblik skulde rære i Uvished
om, hvor Forfatteren selv befandt sig. Han rilde
f. Eks. skrive som Ewald i den anførte Roman:
Han tav beskæmmet. Han indsaa, at han var gaaet for
vidt og tavde lidt et Nederlag, hvilket undertiden
hændtes Reformatorerne. I leres ustyrlige Nidkærhed
kom de nu og da tilkort ligeoverfor deres »apistiske
Modstanderes Koldblodighed og snilde Logik. Og dog,
hvor angt ædlerc end disse var de dog(!) ikke,
trods Udskejelserne, netop for-nedelst denne varme
Nidkærhed. Deres Hjerter brændte af Tro, og de :æmpede
af en fast Overbevisning for en aandelig Sag, hvorimod
Papisterne or største Delen kæmpede for verdslige
Goder og fede Præbender, hvilke le holdt fest paa
til det Yderste og end ikke slap, da de mod deres
bedre )verbevisning maatte boj e sig under den nye
Kirkeskik.
l Fru Marie Gmbhe er der en Hovedscene, i hvilken
Kjøben-uivns Forsvarer Ulrik Christian Gyldenløve
paa sit Dødsleje mod-
(i. Brandes: Samlede Skrifter, III.
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
