- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Tredie Bind /
21

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. P. Jacobsen (1847–1885)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

J, P. Jacobsen
21

lange Tilfredsstillelse af de Love, der følger af
selve Fantasiens Natur, at den ved Gentagelse,
Modstilling, fornyet Eftertryk, Udvikling eller
Uddybning af det engang Givne bidrager til at
befæste og samle Fantasibillederne paa lignende
Maade, som man i en videnskabelig Afhandling gør det
ved Sammenfatning af Hovedpunkter. Det er især en
berettiget Fordring til Digteren, at han skal benytte
de Virkemidler, der ligger lige tilrette for ham i
Stoffet; skal spille de Trumfer ud, som han har paa
Haanden. I Marle Grubbe optræder i Reglen Personerne
kun for atter at forsvinde; man taber dem af Syne, som
man i det virkelige Liv taber saa mangen Personlighed
af Syne, man har kendt. Vender de en enkelt Gang
tilbage, som Daniel Knopf for Eksempel gør, stilles
de dog ikke paa en saadan Maade i Forhold til Bogens
Hovedhandling, at man føler, de ogsaa er til for
dens Skyld og ikke alene for deres egen. Dette ligger
tildels i, at Forfatteren ikke har turdet bruge dem
frit som han kunde, da han har villet holde sig til
den historiske Virkelighed paa ethvert Punkt, hvor
denne rakte ham et Aarstal eller et Navn. Daniel Knopf
f. Eks. tør ikke anlægges til at blive Marie Grubbes
anden Mand, fordi hun historisk har været gift med
Palle Dyre. Den Spaltning imellem det Digtede og det
Virkelige, som overhovedet er den historiske Romans
gamle ulægelige Skade, fremtræder stedse tydeligere
henimod Bogens Slutning. Det Brev, hvori den gamle
Erik Grubbe fordrer sin Datter gjort arveløs, og
som øjensynlig er det ægte, historiske Aktstykke,
staar langt tilbage for de øvrige Breve i Bogen,
der er uovertræffelige Mønstre paa Forfatterens
Stilkunst. Det eneste Sted, hvor man tydeligt
fornemmer en Bestræbelse hos Jacobsen efter at
sammenbringe længe adskilte Personer i en Situation,
det sidste Sammentræf mellem Marie Grubbe og Sti
Høg, er mislykket for ham. Dette sker vel tildels,
fordi Sti Høgs halvvejs moderne Væsen overhovedet er
uklart, idet hans Kærlighed til Marie snart synes
at være troskyldig og oprigtig, snart forvansket i
sit Udtryk for blot at bringe hende i hans Magt,
og idet han desuden i Bogen dømmes adskilligt
strengere end hans Handlinger giver Anledning til,
men det ligger dog mest i Forfatterens Mangel paa Lyst
eller Evne til at bringe et dramatisk Møde tilveje,
fra hvis Højde alt det tidligere kunde ses i et
nyt Oversigtslys. Eller er det ikke forbausende,
at Forfatteren har forsømt den Lejlighed, Stoffet
næsten syntes at maatte fremtvinge, til at lade de
to Søstre Grubbe træffe sammen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:11:16 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/3/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free