Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. P. Jacobsen (1847–1885)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. P. Jacobsen
23
skabe en svunden Tids Stil i mundtlige Udtalelser,
Kunstværket det at lade Personerne lyslevende kalde
den svundne Tid til Live for os. Kunststykket, som var
vanskeligst, er blevet til en af de mest forbausende
poetiske tours de force, vor Literaturhistorie tiår
at opvise - men adskillige Mangler er der dog, og
den vigtigste er: Uensartetheden i Fortællerens eget
Foredrag. Digteren iiar øjensynlig ikke været ganske
paa det Rene med, hvad Tone han selv skulde anslaa:
at tale rent moderne, vilde virke forstyrrende;
at fortælle som en med Begivenhederne Samtidig var
unaturligt. Han har valgt at gøre lidt af begge Dele,
hvad tydeligt nok er den sletteste Udvej. Med denne
Usikkerhed tiænger den Besynderlighed sammen, at ogsaa
Bogens ikke dansktalende Personer bruger Datidens
brogede danske Mundart med de mange indblandede
fremmede Ord. Jacobsen har indset, det ikke gik an
at lade Guldmageren eller Niirnbergeren tale Fransk
og Tysk, ligesaa lidt at oversætte deres Ord paa vor
Tids Dansk; den tredje, eneste rette Udvej at gengive
deres Replikers Indhold laa ham fjernt, maaske fordi
hnn ikke var sikker paa, i hvad Stil han selv talte
som Meddeler.
Dog lad det i Bogen, der er Kunststykke, have en
og anden uundgaaelig Lyde, det i dybere Forstand
Kunstneriske i den røres ikke af disse Par Pletter
paa Huden. En saadan sproglig Kraft-anstrængelse
gør en Poet kun én Gang i sit Liv som ganske ung,
naar de almindelige Vanskeligheders Overvindelse ikke
synes ham tilstrækkelig til at godtgøre Talentet, men
han føler Trang til at se nogle sejge filologiske
Laurbærblade i den Krans af friske Roser, han
attraar. For Fremtiden vil Jacobsen sikkert vælge
sig Æmner ud af Nutidens Liv.
Der gik fire samfulde Aar, før Marte Grabbes Forfatter
paany
lod høre fra sig. Julen 1880 bragte
endelig Niels Lyhne. I
Februar 1881 skrev jeg om denne Bog:
Det var en Formiddag 1875, at følgende Samtale fandt
Sted: «Jeg havde Lyst til at skrive en Bog om daarlige
Fritænkere*
sagde Jacobsen, «det med Marie Grubbe bliver dog
til det bare
Perlestikkeri».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
