Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. P. Jacobsen (1847–1885)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. P. Jacobsen
33
Maaden, hvorpaa Jacobsen særtegner Personlighederne,
er højst ejendommelig. Niels Lyhne beviser, hvad
Marie Grubbe paa Grund af det der anvendte gamle
Sprogs nødtvungne Ensartethed i de forskellige
Munde kun lod ane, nemlig at han har langt ringere
Evne til at kendetegne gennem Repliker end gennem
Stemningsfremstillinger og de Indblik i det Sjælelige,
som han derved aabner. Det ligger allerede i den
Inderlighed og Ihærdighed, hvormed han har udarbejdet
sin personlige Stil, at man altfor ofte hører ham
selv igennem hans Personer. Niels Lyhne siger om en
Maaneskinsnat: «Den er saa ubarrahjærtig, er den Nat,
for Savnet gror i den saa selsomt stærkt, den tier
det frem af hver en Krog, der er i Ens Sjæl, suger
det ud med haarde Læber, og der blinker ikke Haab,
blunder ikke Løfte i al den kolde stirrende Klarhed.»
Kan noget være mere umuligt end disse Ord i en ung
dansk Studiosus’s Mund i Halvtredserne? Og hvilket
Menneske taler eller har overhovedet nogensinde talt
saaledes? Ingen paa den vide Jord undtagen en vis
J. P. Jacobsen, 3g selv han taler ikke saaledes,
han skriver kun saadan. Man tiører gennem Repliken
hans Stemme, og endda ikke med dens almindelige Klang,
men som den lyder, naar man hører ham læse Noget højt
af sig selv. Hvad denne poetiske Prosa i Repliken er
blevet til og endnu vil blive til hos Skaren af hans
Efterlignere, kan man kun med Gru tænke paa.
Hvor langt højere staar ikke denne Digter, naar
han taler
eget Navn, naar han gaar ind i sine Personer og
skildrer hvad
ler foregaar i dem, mens de ikke siger
et Ord. Hans Sjæle-
umdskab er saa dyb, fordi han altid
mindes den legemlige
Organisme. Man sporer det allerede, naar man
forfølger Spire-
wnkterne i hans Arbejder. Udgangspunktet for Fru
Marie Grubbe
rar Scenen, hvor Marie, uden at ville det,
lyder den uimod-
taaelige Drift til at støde sin Kniv i Brystet paa
Ulrik Frederik.
Ivad der fra først af fængslede Jacobsen, var
dette Ubevidste,
Jfrivillige, en Handling, der ser ud som udført
i den bevidste
lensigt at begaa et Drab, men som har sine Rødder
dybt nede
det ubevidste Liv, én Rod i krænket Kvindeblu,
en anden i
Sammenhængen mellem Grusomhed og Vellyst, og som
er uvil-
.aarlig, uforsætlig. Han havde fra først af
den Idé at udvikle
ette under Form af en anklaget Kvindes
Forsvarsskrift; men
fter. at han i Noten til Holbergs Skildring
af sit Møde med
larie Grubbe havde fundet Oplysninger om denne sidstes
Historie,
G. Brandes: Samlede Skrifter. III.
" 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
