Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - J. P. Jacobsen (1847–1885)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. P. Jacobsen
47
TILLÆG
Breve fra J. P. Jacobsen
I
6te Juli 1873. Dresden. Kære Fru Brandes*)!
Naturligvis gik det som jeg tænkte; jeg kom til
Dresden, og Edvard rejste roligt til Lapmarken. Eller
hvor han nu er rejst hen; her er han i alt Fald ikke,
og havde jeg vidst det, var jeg her heller ikke, for
jeg holder ikke af denne By-Ensomhed, allermindst i
en saa unaturlig By som Dresden, hvor man formelig
er nødt til at staa op Kl. 7, fordi man ingensteder
kan være efter halv elleve. Og saa kalder de Toddy
for Grog og spiller Operaer paa Teatret hveranden
Aften. Der er jo ganske vist det sachsiske Schweiz
og Malerisamlingen; men det første vil jeg gerne se
i Selskab.....og det andet kan man ikke holde ud mere
end l eller
l1/4.* Time ad Gangen, ikke at tale om at man de
første Gange ikke anstrenger sig med andet end med at
se sig dum og løbe vild i Salene. De vil heraf se, at
jeg har en Del Tid tilovers, som jeg selvfølgelig ikke
benytter til nogetsomhelst. Naa! en Del Overraskelser
har man da ogsaa: jeg havde nu f. Eks. aldrig tænkt
mig, at den sixtinske Madonna saa ud som en Akvarel
og jeg havde ganske bestemt ventet, at Correggios
Magdalene var større end et halvt Ark Brevpapir.
Saa lærer man jo ogsaa noget: blandt andet at man
aldrig har lært at tale Tysk i Skolen, de weess ish
worklis nissh f. Eks. Naa til en Forandring kan det jo
lyde meget godt, og naar Folkene er vant til at tale
saadan saa, Gudbevares, gør det dem jo ikke noget,
men jeg kan ikke lade være med at le, naar de paa
Scenen siger issh og konislissh, det er jo hverken
deres eller min Fejl. Noget, der derimod er min
Fejl, er det, at jeg hvert Øjeblik forbavses over,
at det generer Tyskerne saa frygteligt at tale Tysk,
saa jeg stadig tænker ved mig selv: Gud skal vide,
hvorfor de ikke taler Dansk, saa havde de det meget
nemmere. Noget saa latterligt som en tysk Spiseseddel
kender jeg ikke: Suppe mit Leber-knodeln saadan noget
vrimler det af. Og saa deres Majonaise - jeg gyser
for at komme til det rigtig katolske Tyskland, hvor
man holder Fastedage. Men er Majonaisen forfærdelig
og tilstrækkelig til at forgive en nogenlunde
rimelig dansk Familie med, saa er det dog slet
ikke noget mod en frygtelig Opfindelse, der kaldes
Remoulade. Det er et Helved af Mælkejævning, Sukker,
Salt, Pomade og Eddike som i fede Vover bølger hen
over al Slags Fiskemad, vuggende i sit Skød Masser
af Petersilje-Atomer.
*) Fru Emilie Brandes (1818-1898).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
